Copy

Nyt fra Plantarum - boghandel for have og landskab

 
Plantarum Nyhedsbrev
 

21. august 2017

Det er dejligt med hjemmedyrkede grønsager, frugt og krydderurter og andet spiseligt. Mød den selvforsynende familie fra Sydfyn eller tag en tur over på den anden side af jordkloden, måske der skal gøres plads til kinesiske grønsager i køkkenhaven. Findes Krydderurter for urteelskere endnu ikke i husbiblioteket fås den nu i ny revideret udgave.

Hvad sommeren ikke har bragt af varme, håber jeg eftersommeren bringer. Jeg planlægger flere Pop-up boghandeler. Først på programmet er det første Plantemarked i Mørke ved Mørke skole, lørdag, den 26. august kl. 11-15. Arrangementet afholdes i forbindelse med byfesten Lys i mørket.


De bedste hilsener
Bente Møller Holm

Kom videre med dit drivhus

Kom videre med dit drivhus giver inspiration til at fylde drivhuset med glæde, planter og fornøjelser. I mange drivhuse bliver der dyrket tomater, men måske har du ikke særlig stor held med tomater, måske vil du hellere bruge huset til andre ting. Lars Lund giver først gode råd om drivhusdyrkning, fx gødning og vanding, skadedyr, så er der ingen hindringer for held med dyrkning. Derefter er der inspiration til alternativ brug og indretning og sidst men ikke mindst vejledning i stormsikring.

Udgivet af: Gyldendal Pris: 250,00 kr. Læs mere, Bestil

Den selvforsynende familie

Kan selvforsyning og et almindeligt arbejdsliv kombineres? - det er lykkedes for lægen Bo Egelund og hans familie. I Den selvforsynende familie beretter Bo deres historie om baggrunden for deres valg, om den store køkkenhave og frugthaven, om dyrehold med bl.a. høns og får og familiens energiforsyning fra jord og sol. Alt sammen inspiration hvis du vil prøve selv. Bogen er illustreret med fotos og akvareller af Susanne Weitemeyer. I bogen er der QR-koder der bl.a. fører til forfatterens hjemmeside, hvor du kan se videoer af arbejdet i haven.

Udgivet af: Koustrup & Co Pris: 248,00 kr. Læs mere, Bestil

Krydderurter Bogen for urteelskere

Det er svært at undgå forelskelse i urter, når man åbner Krydderurter, hvor du  i tekst og billeder bliver præsenteret for omkring 300 forskellige arter og sorter, som stammer fra hele verden, og kan bruges i madlavningen, til duft eller helse. Lene Tvedegaard har sammen med Gunvor Juul skrevet et digert værk om krydderurter, om arter og sorter, fx de mange forskellige basilikum, om krydderurters indholdsstoffer og smag, om dyrkning i have og krukker, høst og overvintring. Æteriske olier står for krydderurternes aroma, men det kan også være skrappe sager og give allergi. Et afsnit er tilegnet krydderurternes brug, det er fyldt med opskrifter, fra Lenes eget køkken og fra kokkene Thomas Hermann, Martin Haugaard Zielke og Jimmy Duevang.

Udgivet af: Koustrup & Co. Pris: 388,00 kr. Læs mere, Bestil

Fantasilater

I Fantasilater bliver du udsat for et nyt grønt og farverigt smagsunivers med masser af spiselige blomster, over 100 forskellige i gult, rødt og blåt. Fantasilater giver dig først en introduktion til glæden ved at spise blomster, nogle søde andre syrlige eller bitre. Der er opskrifter på små og store blomstersalater hvor også spiseligt ukrudt kan indgå. I bogen er der gode råd om at dyrke spiselige blomster i have og på altan. I planteleksikon beskrives de 108 planter, du finder fx oplysninger om hvilke planter der kan spises og hvor de bedst trives.

Udgivet af: Koustrup & Co Pris: 248,00 kr. Læs mere, Bestil

The Chinese Kitchen Garden

I The Chinese Kitchen Garden er der 4 afsnit, bogen følger årstiderne forår, sommer, efterår og vinter, der er mange nyttige tips om dyrkning hen over sæsonen, det betyder at der kan høstes grønt det meste af året. I den kinesiske køkkenhave dyrker man meget forskelligt, nogle kender vi allerede fx radiser og kinakål, men der er også mindre kendte fx aspargessalat, hvor man også spiser stokken, i alt præsenteres 38 forskellige kinesiske grønsager. Forfatteren Wendy Kiang-Spray’s familie har lang tradition for at dyrke og spise grønt, så bogen indeholder også opskrifter på klassiske kinesiske retter med grøntsager.

Udgivet af: Timber Press Pris: 200,00 kr. Læs mere, Bestil

Mors mad Sommer

Sommermad er noget med nye kartofler og det er også en af de 34 ingredienser Camilla Plum laver mad med i Mors mad. Om sommeren er der overflod af spiselige råvarer i naturen, i haven, både i køkken og blomsterhaven, fx kan sommermaden være med blomster både morgenfruer og georginer forskønner salaten. Saml eller fisk også til sommermaden, Camillas søn Niels har skrevet om strandmad i form af muslinger og fladfisk. I Sommer bliver der lavet mad til hele familien. Anne-Li Engström har fotograferet i natur og have og indbydende retter.

Udgivet af: Gad Pris: 300,00 kr. Læs mere, Bestil
Copyright © 2017 Plantarum, All rights reserved.

Du har tilmeldt dig Plantarums Nyhedsbrev om nye havebøger

Plantarum Nyhedsbrev er gratis og udkommer ca. hver 14. dag.

Plantarum
Emiliedalen 75
DK-8270 Højbjerg

Plantarum på Facebook |

Bestilling på www.plantarum.dk

Når bestillingen sendes betaler du for emballage og porto.

Kontakt Plantarum: skriv til  info@plantarum.dk eller ring tlf. 86202910.

Email Marketing Powered by Mailchimp