Copy

Nyt fra Plantarum - boghandel for have og landskab

 
Plantarum Nyhedsbrev
 

18. maj 2017


Mange skønne havebøger er udgivet dette forår. I ugens nyhedsbrev præsenteres 6 af dem om bl.a. om økologisk havedyrkning, dyrkning i krukker og højbede, om koloni og andre byhaver.

Søndag, den 21. maj er der Plantemarked i Botanisk have i Aarhus kl. 9-13, Plantarum stiller op, måske ses vi, vejrudsigten er lovende.

Sæt også kryds i kalenderen til 4 festlige Havedage i Den Gamle By, den 25. til den 28. maj. Der vil være rundvisninger i haverne, aktiviteter for børn, Plantarum har en stand med bøger, torsdag og fredag, alle fire dage er der foredrag.

De bedste hilsener
Bente Møller Holm

Havehåndbogen

Mange spørgsmål melder sig, når haven skal indrettes og dyrkes. Gennem 26 afsnit giver Jens og Mia praktiske råd om dyrkning ud fra havens naturgivne forhold, som er grundlaget for succes med havearbejdet, planter der trives og et godt udbytte. De første afsnit i Havehåndbogen handler bl.a. om planlægning, jordens beskaffenhed bør lægge til grund for indretning, selvom jord kan forbedres med god kompost, bedøm også omgivelserne, læ fremmer haveglæde. En rig og varieret beplantning vil gavne dyrelivet i haven og det forebygger udbredelse af dyr der laver ravage fx bladlus. Plant stauder, dyrk sommerblomster og roser, der er meget der skal være plads til.

Udgivet af: Gyldendal Pris: 300,00 kr. Læs mere, Bestil

Økologiske byhaver

Dyrk på altanen, i baggården, i parkers fælleshaver eller på havnen. Byen har mange muligheder for at udleve havelyst selvom man bor i lejlighed. Men hvordan griber man det an? Hvad kan man dyrke? Hvornår skal altankassen sås til? Økologiske byhaver er fyldt praktiske anvisninger om jord, vand og næring og forslag til afgrøder, der trives godt i byhaver. Forskellige installationer er nødvendige for at dyrke i byen, pallerammer er blevet en klassiker, både til vandret og lodret dyrkning, men der er også andre muligheder, når byens baggårde og altaner skal opdyrkes.

Udgivet af: Koustrup & Co. Pris: 228,00 kr. Læs mere, Bestil

Big Ideas Small Spaces

I RHS Big Ideas, Small Spaces er der inspiration til byens havefolk, der vil udnytte byrum og indrette grønne oaser. Bogen er fyldt med kreative ideer til alle små grønne haverum, altaner, taghaver, vindueskarme og terrasser. Før du går i gang tages der bestik af stedet, sol, skygge og vind, læs også om fordelene ved at dyrke selv små byrum. Bogen indeholder i alt 30 forskellige projekter, fx salatbar i konserves dåser, bænk med plads til beplantning. Følg trin for trin fotos og vejledninger, der er ikke langt fra ørken til frodig grøn oase.

Udgivet af: Mitchell Beazley Pris: 215,00 kr. Læs mere, Bestil

Krukker og Højbede

Krukker og højbede er fyldt med ideer til, hvordan man nemt indretter en lille have med krukker, plantekasser eller højbede. Der er mange pletter, der kan indrettes med planter og krukker, fx en altan, et gårdrum eller en terrasse. Frodighed og blikfang med planter kan skabes for små midler og til stor glæde. Krukker og højbede er fyldt med tips og viden, om design med krukker i skønne omgivelser, fx den lille vandhave i en tønde. Bogen giver forslag til mange forskellige planter til krukker, sommerblomster, roser, træer, buske og klatreplanter eller spiselige planter, plantet i hver sin krukke eller i skønne sammenplantinger.

Udgivet af: Politiken Pris: 250,00 kr. Læs mere, Bestil

The Community Gardening Handbook

Grønne blomsterende fællesskaber opstår verden rundt, flere og flere bliver interesseret i dyrke deres egne grønsager, holde høns etc. I fælleshaver får de denne mulighed. Bogen præsenterer en række fælleshave projekter fra bl.a. Tyskland; England og Japan, der er gode råd om, hvordan man starter projekter og får det etableret. Nogle forhold skal være opfyldt i fælleshaverne, fx mulighed for at vande, fælles kompostering. Arbejdet skal organiseres, måske ønsker man at børn og vokse kan plante og dyrke sammen. I The Community Gardening Handbook er mange gode erfaringer samlet, tilsidst anbefaler forfatteren Ben Raskin sine favoritter af frugt, grønt og krydderurter til fælleshaver.

Udgivet af: Leaping Hare Press Pris: 125,00 kr. Læs mere, Bestil

Kolonihaver

Kolonihaver bliver brugt som sommerresidens, til familieliv og selvforsyning. I Kolonihaveliv besøger Julia Lahme 16 meget forskellige kolonihaver i Danmark. Mød fx Cathrine og Victor i det lyserøde kolonihavehus i Haveforeningen 200 på Amager og Anders og Heidi i H/F Grænsen hvor verandaen er bygget af genbrugsmaterialer. I de smukke billeder oplever man ægte kolonihavestemning. Kolonihaver har lang historie og betydning, i afsnittet Arbejdernes haver kan du læse om deres begyndelse.

Udgivet af: Gyldendal Pris: 350,00 kr. Læs mere, Bestil

Copyright © 2017 Plantarum, All rights reserved.

Du har tilmeldt dig Plantarums Nyhedsbrev om nye havebøger

Plantarum Nyhedsbrev er gratis og udkommer ca. hver 14. dag.

Plantarum
Emiliedalen 75
DK-8270 Højbjerg

Plantarum på Facebook |

Bestilling på www.plantarum.dk

Når bestillingen sendes betaler du for emballage og porto.

Kontakt Plantarum: skriv til  info@plantarum.dk eller ring tlf. 86202910.

Email Marketing Powered by Mailchimp