Copy

KOM INDENFOR PÅ ROSKILDE FESTIVAL

I juni lavede Trampolinhuset og dets udstillingssted CAMP tre events til Roskilde Festival 2016. Der blev grædt, grint, danset og arbejdet hårdt hele ugen, og for mange af husets deltagere var det en helt ny og stor oplevelse at være til musikfestival.

Omkring 30 frivillige, asylansøgere og flygtninge fra Trampolinhuset var afsted, da Roskilde Festival havde inviteret Trampolinhuset og CAMP til at være ‘holdningspartnere’ på årets festival. En af dem var Alán på 20 år. Han er kurdisk syrer og kommer fra byen Qamshlo i det nordlige Syrien. Hans mor og far er der stadig, men hans to søstre på 21 og 15 år er i Danmark sammen med ham. De tog alle tre ruten over Middelhavet i januar.
"Vi var heldige,” fortæller han. "Vi havde råd til at komme med en rigtig båd, ikke en af de oppustelige.” Seks måneder senere var Alán på Roskilde Festival for første gang.


Tårer på kinderne

Alán var en af modellerne i den rwandiske multikunstner Dady de Maximos modeshow If the Sea Could Talk’. Et show, der indkapsler flygtningekrisen i tøjkollektioner og fik følelserne til at flyde over på festivalen. Alle bænkene i teltet var fyldt med tilskuere denne tirsdag aften. Deres blikke fulgte de dragende modeller fra Trampolinhuset bevæge sig rundt på den røde løber, der dannede en cirkel omkring publikum. Langsomt. Hurtigt. Så langsomt igen. Tårer på kinderne blandt publikum afslørede, at de var dybt berørte.
"Det var fantastisk at være model," fortæller Alán. "Især da vi gik med redningsvestene. Publikum græd, og musikken var meget sørgelig, med violiner."


Glade ansigter og fællesskab

Alán kom i praktik i Trampolinhuset kort efter, at han ankom til Danmark i februar 2016. Han hjælper bl.a. med at oversætte fra arabisk og kurdisk til engelsk.
"I Trampolinhuset er der glade ansigter, og alle siger velkommen,” fortæller Alán.
Selvom han bor to timer væk på asylcentret i Dianalund, kommer han i Trampolinhuset flere gange om ugen. Her er der fællesskab og nogen, der hjælper, hvis man har brug for det.
"I asylcentret føler man sig bare mere og mere håbløs,” siger Alán. Og Alán hoppede da også straks på muligheden for at komme med til Roskilde Festival.
"Vi har ikke den slags festivaler i Syrien, så jeg var vild med ideén,” fortæller han.


Heldigt med regn

Debatten med overskriften 'When politicians fail, must we act?' var også både livlig, engageret og velbesøgt. I følge Frederikke Hansen, co-direktør af CAMP, var de måske også lidt heldige.
Mange gæster søgte nemlig i første omgang ly for regnen, men blev derefter opslugt af de spændende oplæg og debatten.
Derudover var der masser af sang, dans og fællesskab på ægte Trampolinhus-manér hele ugen.


Fulde folk

Alán var der i fire dage. Han gik model og satte telte op, og han fik hundredvis af mennesker på Trampolinhusets mailingliste.
"Men nogle gange var folk så fulde, at jeg ikke kunne læse, hvad der stod,” fortæller Alán med et grin.
Der var kun en ting, der var dårligt ved festivalen, som vi vist alle kan nikke genkendende til:
“Jeg kunne ikke lide lugten af tis overalt,” siger Alán.
STØT OS
VÆR MED

SÆR-
ARRANGEMENTER 

 
14. okt. kl. 18–24:
Kulturnat i CAMP & Trampolinhuset
: syrisk middag, præsentation af online platformen CampLeaks, foredrag af kunsthistoriker T.J. Demos om repræsentationen af klimaflygtninge, rundvisning i CAMPs aktuelle udstilling Deportationsregimet, og meget mere.

29. okt. kl. 14–17: 
Deportspora: When deportation becomes a way of life, en foredrags- og kunstbegivenheden der undersøger centrale aspekter af 'deportspora'-begrebet gennem et foredrag ved antropologen Shahram Khosravi om post-deportation for afghanske asylansøgere, der er blevet udvist af Sverige, en performance af kunstneren Ghazel inspireret af udokumenterede migranter ‘i transit’ i Paris, en kunstnerpræsentation af Daniela Ortiz, der diskuterer de to forskellige juridiske principper 'Jus Soli' (statsborgerskab bestemt af fødested) og 'Jus Sanguinis' (statsborgerskab bestemt af afstamning), samt Verses in Exile, en spoken word performance af digteren Kosal Khiev om fængselsafsoning og tvangsudvisning.

16. decemberkl. 18–24: 
Trampolinhusets årlige julefest.

18. december 2016 – 2. januar 2017: 

Trampolinhuset holder julelukket. 

Mere info om vores aktiviteter og services findes på vores hjemmesides kalendar.

 

NYHED: FRA BAGGÅRD TIL HAVE

Siden maj har de fem medlemmer af havegruppen mødtes to gange om ugen for at sætte gården bag Trampolinhuset i stand. Ud over at møblere området med siddemøbler lavet af genbrugspaller, er der også blevet installeret grill, malet og – uundværligt for en have – plantet urter. Disse har allerede gjort stor nytte til de forskellige arrangementer med spisning i huset.
Takket være mange hjælpende hænder kunne haven indvies til Trampolinhusets 5 års fødselsdagsfest, der blev holdt i slutningen af juni.
Men der er stadig meget arbejde at gøre: Næste skridt er at gøre haven klar til vinteren og planlægge, hvad der skal ske til næste forår og sommer. Der er bl.a. en idé om at udvide havens diversitet ved også at dyrke tomater og agurker.

ØKONOMI: GODE NYHEDER 

Efter en periode med økonomien presset helt i bund, hvor Trampolinhuset var lukningstruet, går det nu den rigtige vej. 
“Vi har stadig en udløbsdato, men nu er den rykket frem til maj 2017! Der bliver længere og længere til, at kassen er tom – ikke mindst pga. vores månedlige donorer," fortæller husets fundraiser, Nanna.
I foråret blev der skåret ned på alt, hvilket bl.a. betød, at asylansøgere med praktik i huset, kun kunne få betalt transport til/fra huset én enkelt gang om ugen. Men nu er der igen to ugentlige togbilletter.
Den bedre økonomi skyldes flere ting:
  • Roskilde Festival Foreningen har støttet Trampolinhuset og CAMP med 1.000.000
  • Udlændingestyrelsen har genoptaget støtten fra september og syv måneder frem: 588.000
  • Private fonde og priser siden april: 425.000
  • 323 månedlige donorer: 350.000
  • Engangsdonationer og støttearrangementer siden april: 150.000

MØD EN TIDLIGERE PRAKTIKANT: DAWOOD FRA HALAB GRILL


Syrisk-kurdiske Dawood og norske Viktoria mødte hinanden i Trampolinhuset for halvandet år siden. Nu har de to restauranter i City 2 i Taastrup. Og det er et besøg værd!

Dawood var næsten lige kommet til Danmark og underviste i arabisk i Trampolinhuset. Viktoria læste islamiske studier på Københavns universitet og kom i Trampolinhuset for at lære arabisk. Der var hurtigt kemi i klasseværelset, hvilket indtil videre er endt med, at Viktoria nu bor med kæresten Dawood (og katten Amira) i Hundested.

Da Dawood kom til Danmark, følte han et behov for at lave noget. “Jeg ville gerne finde et sted, hvor man kunne støtte de mange flygtninge, der kom til landet,” fortæller han. Han hørte om Trampolinhuset og i en periode pendlede Dawood næsten hver dag mellem Hundested og Trampolinhuset – en tur på to timer med tre forskellige tog.
Trampolinhuset har haft stor betydning for Dawood og Viktoria, og de har masser af både ros og ris til huset. “Mennesker i de skandinaviske lande godt kan virke kolde og svære at interagere med. Trampolinhuset er en af de få varme arenaer, hvor det er nemt at møde hinanden i København. Her kan man finde nye venner og lære af hinanden,” siger Viktoria.
Men Dawood mener også, at Trampolinhuset skal kunne endnu mere end det. For det asylansøgerne har allermest brug for er undervisning, læring og arbejde. Uanset om de kan blive i Danmark eller ej.

Dawood har tidligere arbejdet som business developer for bl.a. B&O og Nilfisk i Syrien og Dubai. Da han bl.a. blev sendt i virksomhedspraktik på lageret i Jem&Fix, mente han, at der skulle der ske noget andet. Han følte, at han var ved at glemme, hvordan man sørgede for sig selv og brugte sine ressourcer. Viktoria og Dawood besluttede sig for at starte deres egen forretning.
“Heldigvis havde vi et netværk, der kunne hjælpe os økonomisk med at komme i gang,” fortæller Dawood. Det gjorde det muligt at åbne deres hjertebarn Damas i City 2 – en lille salat-bar med specialiteter fra Middelhavslandende.
Der var ingen hjælp at hente nogen steder – alt var learning by doing.
"Vi var SÅ lykkelige, da vi fik vores første SMILEY af fødevarestyrelsen,” griner de.

3. september åbnede de restaurant nummer to i City 2, Halab Grill, med syriske specialiteter (Halab betyder Aleppo, Dawoods hjemby, på arabisk).
“Mange siger, at de startede fra nul – fra ingenting. Men vi startede fra mindre end ingenting – faktisk minus 2000 kr!” griner Dawood stolt.
Hver eneste dag pendler de en time til og fra Hundested til City 2 i Taastrup, hvor deres to restauranter ligger. De har forsøgt at få lov til at flytte tættere på, men har fået afslag. Det at drive to forretninger er tilsyneladende ikke en god nok grund til at få lov at flytte, mener Udlændingestyrelsen.

Dawood mener ikke, at Danmark er god nok til at anerkende flygtningenes ressourcer.
“Brug dog de ressourcer, de har!” siger han frustreret.
Dawood og Viktoria føler derfor, at de må træde til og give noget af deres erfaring videre og hjælpe andre. Derfor ansætter de flygtninge og har praktikanter og hjælper dem også med deres sager, hvis der er behov. “Det er hårdt arbejde,” fortæller Dawood. “Men det er det hele værd, når vi ser kokken, praktikanterne og alle kunderne, der taler sammen og lærer hinanden at kende. Det er ægte integration!”

FIRE CAMP-UDSTILLINGER KAN NETOP NU SES I KØBENHAVN

I øjeblikket kan man se fire udstillinger kurateret af CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst i København.

På Statens Museum for Kunst (SMK) vises
Migrationspolitik, en retrospektiv udstilling som genskaber tre tidligere udstillinger lavet af og til CAMP. 3-i-en-udstillingen fokuserer på flugt, grænsekrydsning og asylpolitik anskuet gennem værker af kunstnere og netværker, hvoraf de fleste har migrant- eller flygtningebaggrund. Udstillingen løber frem til 5. november og ledsages af et gratis udstillingskatalog.


I CAMPs egne udstillingslokaler i Trampolinhuset kan man frem til 16. december se udstillingen Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring.
Udstillingen præsenterer tre installationer og live performances i løbet af udstillingsperioden af kunstnerne Ghazel (Iran/Frankrig) og Daniela Ortiz (Peru/Spanien) samt det kunstnerdrevne medielaboratorium Studio Revolt (Cambodja, USA, Japan), der hjælper os med at forstå logikken bag tvangsudvisninger af afviste asylansøgere og udokumenterede migranter. I deres værerker ser de nærmere på praksisser, erfaringer og modstand i forhold til deportation.

LEDER: MENNESKET OVER SYSTEMET

Trampolinhuset laver forsøg med kompetenceafklaring i samarbejde med konsulentfirmaet Qvartz. Målet er at få systemet til at tilpasse sig menneskene og ikke omvendt – og i sidste ende gøre det nemmere at hjælpe vores nye medborgere ud på arbejdsmarkedet.

Kompetenceafklaring er det nye sort. Siden trepartsforhandlingerne har det været på dagsordenen, at vores nye medborgere skulle hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Og det synes vi i Trampolinhuset er en fantastisk ide! Faktisk er det noget, vi har sagt og ment, siden vi startede Trampolinhuset. Fordi vi ved, at integrationen foregår på arbejdspladserne blandt resten af befolkningen – ikke passivt ventende i afsidesliggende asylcentre. Og fordi vi tror på, at alle mennesker gerne vil bidrage og bruge deres kompetencer.
 

Balancegang

Da vi startede for fem år siden, var målet med Trampolinhuset et opbygge et psykosocialt netværk med fester, hygge, aktiviteter og praktik. Det handlede mest om, at vi skulle mødes og være sammen – og det var også rigtig vigtigt. Men vi fik ofte at vide, at det ikke var nok. Dem, der brugte huset, ville også lære og have undervisning – og de ville have et job.

Nu reagerer Trampolinhuset på ønsket om at kunne tilbyde endnu mere. Men dermed risikerer vi selvfølgelig at miste noget af hyggen og det uformelle. Så det, vi skal, er at bygge bro mellem de to ting. For vi mener godt, at vi kan rumme begge dele. 

Men er det overhovedet  Trampolinhusets rolle at lege jobcenter eller myndighed? Nogle af Trampolinhusets asylsøgende praktikanter og frivillige har været skeptiske, blandt andet fordi mange i forvejen er udfordrede af den megen registrering og bureaukrati, som de oplever i deres hverdag.

Og det er også en balancegang, som vi er meget opmærksomme på. Hvis folk skal registreres i Trampolinhuset, skal det være for deres egen skyld. Fordi de kan få noget ud af det. Det skal selvfølgelig være helt frivilligt. Og allervigtigst – det skal etableres på et grundlag af tillid!
 

Systemfejl

Problemet i dag er, at det system, kommunerne bruger, ikke kan aflæse, hvilke ressourcer flygtningene kommer med. I 85% af kommunerne vurderer jobcentrene lige nu, at 0% af vores nye medborgere er jobparate! Så kompetenceafklaringen ude i kommunerne matcher ikke til de mennesker, der har brug for at blive afklaret, så de kan komme i gang. Lige nu skal menneskene passe ind i systemet og ikke omvendt.

Vi er derfor ved at udvikle en database, der har til formål at forbedre måden, hvorpå systemet opfatter kompetencer og ønsker. I kraft af Trampolinhusets psykosociale netværk, vores systemforståelse og demokratiske dannelse er vi i stand til at forventningsafstemme og afklare mulighederne for den enkelte.

Fremover vil vi desuden arbejde på at kombinere kompetenceafklaringen med et virksomhedsnetværk. Når det er kommet i stand, er vi faktisk i stand til at fungere som en form for 2. aktør. På sigt vil vi gerne have et samarbejde med kommunerne, men det kan de ikke håndtere lige nu. Så vi gør det udelukkende for integrationens skyld, ikke for pengene.

Målet er, at alle asylansøgere, der er tilknyttet Trampolinhuset, skal bruge databasen i fremtiden. På den måde kan vi få overblik over vores nye medborgeres kompetencer, så vi bedre og mere hensigtsmæssigt kan henvise dem til jobs, som er relevante for dem. Og dermed sikre en bedre integration.

 

Unsubscribe          Update subscription info