Copy
Hvis du trykker til højre - kan du se nyhedsbrevet i din browser.
View this email in your browser
Så er der nyt fra Kragekær Kunstskole
og
Mai-Britt Schultz
Denne vinter er mest gået med regn, tåge og våde dage, og det er ikke meget vi på Tåsinge har set hverken til snedronningens bier eller solen, men landmændene siger, det er svært at klage, så godt står vintersæden, og det er da lidt positivt.... ;)

Men nu er foråret på vej, vi kan både mærke og se det på alle de grønne spirer, og solen skinner på mig lige nu, hvor jeg sidder og skriver nyhedsbrev.

Med familien Luther på skrivebordet...

 
Her på Kragekær går det godt, og der er god gang i alle kurserne, både dag, aften og weekendkurser. Kursisterne får lavet fine ting, og bliver udfordret lidt, som det jo skal være, for der opstår noget interessant på lærred og papir.

Jeg har haft gang i en masse illustrations arbejde, og desuden arbejdet på et par bøger .. så kedet mig har jeg bestemt ikke ;o)

Men først lidt om kurserne, så lidt om det jeg ellers har bedrevet....
Jeg har haft et nogle virkelig herlige weekendkurser her i vinter og det spæde forår. Kursisterne har malet og tegnet model, studeret fugle med Poul, og så har jeg haft en flok skønne kvinder fra Næstved og omegn på besøg til en malerweekend ..
Men NU bliver det forår, og en af de bedste måde at fejre det på, er at tage en veninde eller ven med på malerkursus hos mig. Jeg har mange fine weekend og sommer kurser drysset ud over de næste måneder.


WEEKENDKURSER

FORÅRET 2017


MIXED MEDIA
25. & 26. MARTS  kl. 10.00 – 15.30

 

Her udfordre vi mediet, vi skal prøve at arbejde i store formater, klistre ting på lærred/papir, male på aviser, bruge stencils og al den slags foruden tusch, vandbaseret kridt m.m. Det bliver et lege kursus, hvor vi prøver alt muligt af - og snakker om hvordan man kan få det til at blive til billeder. På dette kursus kan du nemt have et barn med - men de skal helst minimum være 8 - og have lyst til fordybelsen. ( Halv pris for børn)
 

ABSTRAKT LANDSKAB I AKRYL
1. & 2. april kl: 10.00 -15.30

Lyst til at lege med farver, former og teksturer med udgangspunkt i landskabsfotografier?
Hvordan forenkler man?
Hvordan får man forskellige teksturer? Hvordan kan man lege med farven? Og hvordan får man spænding og dybde. Det her malerkursus er et ” lær mens du gør” malekursus.


 

VÅD I VÅD AKVAREL
22. & 23. APRIL  kl. 10.00 – 15.30

 

Vi arbejder både på våde ark papir, og på tørt, hvor vi så arbejder i mindre våde områder. Du lærer teknikker med at bløde kanter op og skabe løsere akvareller. Og teknikker til at planlægge hvad du gør, inden du dypper penslen i farven.
 

LANDSKABSMALERI
6. & 7. MAJ  kl. 10.00 – 15.30
 

Her arbejder vi med landskabet på Tåsinge hele weekenden. Vi skal noget af tiden male ude, hvis vejret er til det. Du kan arbejde med både akryl, akvarel og pastel, men du skal have prøvet det før, da der ikke er grundlæggende undervisning.
Vi arbejder bl.a. med valørværdier, former og laver skitser, og ender med et maleri. En god mulighed for at lære en masse om komposition, forberedelse og fordybelse i landskabet.

 

WEEKENDKURSUS  – HIMMEL OG HAV
20. & 21. MAJ  kl. 10.00 – 15.30

 OBS: der er kun få ledige pladser på dette hold 


På dette kursus arbejder vi med vandet og himmelen ved øhavet, og vi skal noget af tiden male ude, hvis vejret er til det -Du lærer en masse om at male skyer, himmel og vand, og se farverne, lyset og  samspillet mellem himmel og hav.
Du kan arbejde med både akryl, akvarel og pastel.

DU KAN TILMELDE DIG KURSERNE HER
Det er også ved at være tid for at overveje et af mine populære sommer kurser - på 5 dage - hvor vi maler på fuld skrue, med mange timers undervisning og oplevelser. I år har jeg lavet tre kurser et den sidste uge af juni, et den første uge af juli, og et den første uge af august. Hvis man vælger 14 dages kursus får man 500 kr. rabat - du kan se meget mere om kurserne her
 




 
Den bog jeg skrev med Rasmus Dahlberg for et par år siden, er netop i disse dage kommet i en flottere udgave, med en masse farvebilleder, og et par nye kapitler, og jeg er faktisk lidt stolt af den.
 
Jeg har også illustreret en bog af Kristina Siig, om de svære processer det kan være for en familie, hvis et barn får diabetes. Rigtig dejlig bog ! Man kan bestille den gratis her.

http://netbutik.diabetes.dk/netbutik/verdens-bedste-mikkel/c-24/p-612
Desuden har jeg lavet en bog med Eva Cortsens sange for Dansk Sang - fyldt med smukke sange, og lyriske akvareller.
Som du kan læse, har jeg ikke ligget på den lade side den sidste tid, men det har jo strakt sig over en tid ..
Ellers bruger jeg mest min tid på at plaske i varmtvands bassinet i Gymnastikhuset, klappe mine katte og min søde kæreste ... og måske en anelse facebook ;o)

 
De rareste hilsner Mai-Britt Schultz

Share
Forward
Copyright © 2017 Kragekær Kunstskole, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp