Copy
Nyhedsbrev fra Kragekær Kunstskole - med lidt om de næste kurser - og lidt fremtidsplaner


Kære modtager af mit nyhedsbrev

Sådan så der ud mod syd fra Malersalen i dag ,
men det myldrer op med vintergækker og erantis


Det er nu, mens det er koldt og sneen fyger mig om ørerne,
jeg sidder og lægger sidste hånd på programmet til turen til
Frankrig, som i år bliver i september -
Den kommer der et særskilt nyhedsbrev om inden længe
- så du kan drømme dig afsted -
og måske sende det videre og inviterer en ven eller veninde med ;o)



Det har været herligt, at komme i gang med kurserne igen -
Dejligt når salen summer af liv, og der bliver malet billeder i hobetal.
Forårs sæsonen er kommet godt fra start,
og der er kun få pladser ledige på to af dagholdene. 

Jeg har rodet noget med den nye hjemmeside,
men nu er den ved at være der - der mangler stadig billeder i mine albums,
men det skal der nok komme, når jeg har en ledig stund - det sker dog alt for sjældent ;o)


 

Men lidt gode nyheder er der, også for dig.
Ude i spalten til venstre ( under mit billede) er der kommet en knap,
der hedder - INFORMATION TIL KURSISTER.
Der lægger jeg undervisnings sider ud, til gratis download
- farvelære, komposition m.m. og de vil løbende blive supleret.
Desuden er det også der du kan se links til forskellige spændende steder,
jeg støder på når jeg kommer rundt på internettet. Spændende kunstnere etc.


Nu begynder sæsonen for weekendkurserne for alvor -
og der er stadig ledige pladser på alle weekend holdene

Det næste jeg selv skal have er et

Blomster som inspiration - kursus

 


 


Hvor vi bruger blomsternes former og farver som afsæt for malerier -
2. & 3. marts kl: 10.00 -15.30                         PRIS 1.200 kr.

Få bedre styr på tekstur, farver, former og proportioner, med afsæt i blomsternes former og farver.
Dette kursus er både for de super øvede og dem der ikke er så øvede.
Jeg underviser med udgangspunkt i det som du kan – og det du gerne vil lære -
om det er de mere naturalistiske eller de mere vovede og vilde blomsterbilleder.
Og du kan arbejde med alle mulige materialer.
Jeg sørger for kaffe og the - og masser af blomster at blive inspireret af

Hvis du melder dig + en mere til på mit Blomstermale kursus den 2 og 3 marts -
og skriver, at du har modtaget mit nyhedsbrev - giver jeg jer begge 10 % rabat -


Desværre har vi måttet aflyse Anette Bøtters Croquis kursus næste weekend
der var en del afbud, og pludselig var der kun 3 stk.. og det er for lidt
MEN vi prøver igen om nogle måneder - for der var jo mange interesserede

I får datoerne i næste nyhedsbrev

 


Der er fin gang i tilmeldingerne til både Grafik og Tegn og mal dyr - kurserne
så vil du med, er det ved at være nu, du skal melde til.


Jeg har planer om i år også at lave kurser i forsommeren og højsommeren -
hvis nu du har noget du kunne tænke dig jeg lavede et kursus om - skal du endelig skrive -
også hvis du og nogle veninder, kollegarer etc. kunne tænke jer et kursus kun for jer -

Jeg har lige nu planer om et eller to dagkurser - hver 14. dag  til og med maj
og et ugekursus, hvor vi skal male ude i virkeligheden.
Desuden har jeg ide om et par weekend kurser - selvfølgelig landskab,

 

men også et Mal grøftekantens vilde blomster - og noget Himmel og hav -
Jeg overvejer også at lave et pastelkridts kursus - som jeg er blevet meget tændt på igen.
Men som sagt er jeg åben for nye ideer -

Selv får jeg ikke lavet så meget kunst i større format,
men jeg har også gang i et herligt historie projekt, hvor jeg sammen med
Historikeren og forfatteren Rasmus Dahlberg
http://rasmusdahlberg.com/
skriver og illustrerer en ny Danmarks fortælling for Gyldendal.
Og det hygger jeg mig vældigt med -


Desuden giver vi en del koncerter med STROFN - hvor jeg fortælle om den danske sang -
med udgangspunkt i højskolesangbogen -
og fem fremragende musikkere fortolker musikken i jazz udgave
I kan se en lille film og høre musikken her
http://strofn.dk/

Hvis det ville være noget for jeres skole, gymnasium, eller forening

 

- så kontakt os via STROFN hjemmesiden

Rare hilsner og på gensyn
Mai-Britt Schultz



 

Copyright © 2013 Kragekær Kunstskole, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp