Copy
Sidste nyt fra projekt Klimaklar i Skibhus
Åbn denne mail i din browser

Se min nye flotte regnhave...


...kan en håndfuld beboere i Skibhus-kvarteret nu sige. De første regnhaver er nemlig færdige og klar til at suge regnvand til sig. I dette nyhedsbrev kan du se billeder af haverne og få inspiration til selv at komme i gang.

Du finder også svar på spørgsmål, som Klimaklar holdet ofte støder på. Go' læselyst.
Regnvand fra to tagnedløb ledes ved hjælp af render ned til dette smukke regnbed, der slubrer al nedbør i sig. Regnvandet, der tidligere havnede i kloakken, føres nu til bedet her - og det er til stor gavn for området og miljøet . Se flere billeder her: http://kortlink.dk/gzc3
Græsplænen her er lige så god til at tage regnvandet. Og så er det også en billig løsning, da den ikke kræver andet end en rende, der kan lede vandet til græsset. Er din plæne tilpas stor og leder den ikke vand ind til nabo eller dit hus, så kan du også vælge denne løsning. Læs mere her: http://kortlink.dk/gzc2
Ofte stillede spørgsmål 
 
Kan jeg koble mig til det offentlige kloaksystem igen – efter at jeg har afkoblet mig?
Ja, det er muligt at koble sig til kloaksystemet igen, hvis du har afkoblet dig. Denne gentilslutning kan sandsynligvis ske under ændrede vilkår, hvilket vil sige, at du eksempelvis skal lede dit regnvand til et offentligt regnvandsanlæg, hvis dette er etableret på din vej.Ved genslutning betales et tilslutningsbidrag.

Kan jeg bygge et regnbed og nedsive på egen grund, hvis grundvandet står højt i min baghave?
Ja, rent teknisk kan du. Er det en svær løsning for dig, anbefaler vi, at du leder dit regnvand til den offentlige vej, hvor vi bygger et nedsivningsanlæg,der vil tage sig af vandet. Klimaklar-projektet måler og undersøger grundvandet, og vi har underrettet de grundejere, hvor grundvandet kan blive en udfordring.

Risikerer jeg ikke vandskade på min bolig, hvis jeg skal lede og holde vand på min grund?
Den generelle anbefaling er, at du bygger et regnbed eller anden løsning 5 meter fra dit hus og 2 meter fra skel - så er du på den sikre side. Vi skal understrege, at disse afstande er anbefalinger og ikke lovkrav, og at der derfor kan ses bort fra disse anbefalinger i tilfælde, hvor det vurderes forsvarligt.
Har du mødt Klimaklar på Facebook?
Hvis ikke, så klik på Facebook ikonet
Siden har lige rundet de 100 likes, og vi vil gerne dele nyheder og viden om Klimaklar-projektet med endnu flere.

Du kan også bruge siden til at
- stille spørgsmål til Klimaklar holdet, 
- finde beboere i området, som vil gå sammen om at bygge haver
- købe og sælge haveudstyr og værktøj

- dele billeder af dit haveprojekt og meget andet.                   
Lidt status på projeket

Der er sket meget i første halvår af 2015. Ud over at arrangere vejmøder og holde dialog med borgerne, har vi også arbejdet på højtryk med at måle og undersøge hele projektområdet. Vi har målt grundvandet og er blevet klogere på, hvordan jordforholdene er i Skibhuskvarteret. Snart går vi også i gang med at måle vejene, og så kan vi begynde at tegne løsninger, som vi skal bygge på de offentlige veje. De relevante resultater melder vi ud løbende. 
Team Klimaklar ønsker dig en rigtig go' sommer

Projektholdet bag Klimaklar holder ferie i uge 29,30 og 31. Vi vender stærkt tilbage til august, hvor vi har en del interessante ting på tegnebrættet. Vi har bl.a. planlagt en række arrangementer til jer beboere, og vi har lyttet til jeres ønske om at gøre det nemmere at ansøge. Det løfter vi sløret for i næste nyhedsbrev, der kommer i august.

Vi ses!
Copyright © 2015 VandCenter Syd, All rights reserved.