Copy
Sidste nyt fra projekt Klimaklar i Skibhus
Åbn denne mail i din browser

Klimaklar nyhedsbrev forår 2015


Det gode vejr er så småt på vej, og vi varmer op til at komme i gang i haven. I det her nyhedsbrev kan du få inspiration til at blive klima- og forårsklar.

Du kan i denne udgave
- skrive dig op til at få besøg af en professionel anlægsgartner
- få en oversigt over de forskellige arrangementer, der finder sted i dit lokalområde
- se to eksempler på, hvad et regnbed kan koste

Tak for sidst - workshop d. 26. feb.  

55 beboere og teamet bag Klimaklar havde en god og konstruktiv workshop d. 26. feb.



Vi arbejdede først med de offentlige veje i projektområdet, og der kom mange gode forslag og idéer til, hvad vi skal anlægge på veje og fortov, som vi nu vil arbejde videre med. 

Senere fik beboerne inspiration og input fra fagfolk og anlægsgartnere til at komme i gang med deres egne haver – så vi måske allerede i foråret og sommeren kan se flotte regnbede spire frem rundt omkring i projektområdet. 

Du kan se eller gense slides fra workshoppen her: http://klimaklar.nu/skibhus/nyhedsbrev-og-materiale/

Deltagerne på workshoppen fik mulighed for at skrive sig op til at få besøg af en anlægsgartner, der kommer forbi og vejleder om, hvordan du kan holde regnvandet på din egen grund og få en lækker have oven i hatten.

Har du også behov for gratis og uforpligtende vejledning og sparring med en anlægsgartner om dit klima- eller haveprojekt? Så kan du stadig nå at skrive dig op. Tryk på knappen og meld dig til.

Tryk her: Jeg vil gerne kontaktes af en anlægsgartner

Vi holder møde på din vej


Klimaklar projektet kommer nu endnu tættere på dig. Vi holder møde på din vej, hvor du og dine naboer kan høre sidste nyt om Klimaklar projektet - og hvor I også kan fortælle projektgruppen bag Klimaklar om jeres egne lokale projekter og idéer, som vi måske kan arbejde sammen om. 

Vi holder følgende møder i foråret - med forbehold for ændringer:
  • Thorkildsgade – 26. marts, klokken 17 til 18. Vi mødes ude foran Thorkildsgade 34
  • Hørdumsgade og Piosgade – 16. april
  • Baumgartensvej og Skibhusvej – 30. april
  • Bøgebjergvej – 7. maj. Mødet afholdes på Bøgebjergvej 18
  • Helsingborggade – 27. maj
Vi melder løbende tid og sted for møderne på www.klimaklar.nu

Vandring i kvarteret 22. marts


Klimklar inviterer til en hyggelig eftermiddag sammen med lokalkendte Anders Berthelsen, der vil tage dig og andre interesserede en tur gennem Skibhuskvarteret. På turen vil Anders vise os vandets veje i Skibhuskvarteret og komme med fortællinger om bydelens historie og særlige ånd.

Vi mødes søndag d. 22. marts kl. 13 på p-pladsen over for Fredens Kirke og slutter samme sted kl. 15, hvor en pølsevogn vil servere for os. Turen er gratis, og tilmelding er ikke nødvendigt.

Læs mere om kvartervandringen på www.facebook.com/klimaklariskibhus
Hvad koster et regnbed? To eksempler
Eksempel 1: Hørdumsgade

I første eksempel har grunden en lille forhave, hvor der ikke plads til anlægge en løsning, der kan tage tagvandet fra husets forside. Tagvandet fra husets forside ledes derfor til den offentlige vej og kloak.

Tag- og regnvand fra husets bagside ledes til 25 m2 stort regnbed. Grundejeren kan i dette eksempel kun få 50 % tilbage af tilslutningsbidraget, fordi noget grundens regnvand ledes til den offentlige vej. 

Se hvad det koster at anlægge denne løsning ved at klikke her
:
Eksempel 2: Baumgartensvej 

I det her eksempel ledes al regnvand til to regnbede i baghaven. Grundejeren kan her få 100 % af tilslutningsbidraget tilbage af VandCenter Syd, hvilket svarer til 24.000 kr., da ejeren frakobler sig kloakken og holder al regnvand på egen grund. 

Se hvad det koster at anlægge denne løsning ved at klikke her:


 
Kontakt

Fang de seneste nyheder og praktisk information om projektet på  www.klimaklar.nu og på www.facebook.com/klimaklariskibhusHar du spørgsmål eller kommentarer til projektet, kan du altid kontakte os på info@klimaklar.nu. Vi hører meget gerne fra dig. 
Copyright © 2015 VandCenter Syd, All rights reserved.