Copy
NGO Life updaten fra Ingerfair og NGO Academy sætter hver måned fokus på et emne inden for arbejdet med frivillige. 
View this email in your browser
Facebook
Twitter
Website
Google Plus
LinkedIn
Share
Tweet
Share
+1
Forward

Hvem vil lide organisationsdøden?


En organisation, der ikke udvikler sig i takt med det omgivende samfund, ender med at stagnere, svinde ind, og – i yderste konsekvens – afgå ved organisationsdøden. At tilpasse sig til den fremtid, som hele tiden er i gang med at blive skabt, kræver at en organisation arbejder kontinuerligt med at videreudvikle sine stærke sider, udnytte de nye muligheder der opstår, og slippe af med sine dårlige vaner, når man bliver opmærksom på dem. Derfor er det vigtigt ikke at forlade sig på, at give omverdenen skylden for at det ikke går godt.
 
Det er ellers lettest bare at skyde skylden på andre, og jeg har selv siddet i organisationer, hvor vi var gode til at blive enige, om at det f.eks. var dem, der henviste ældre til vores folk arbejde, der var skyld i, at vi ikke havde nok ældre gæster til vores teselskaber[1] eller at grunden til der ikke kom flere frivillige var, at folk havde for travlt og kun tænkte på sig selv.
 
At skyde skylden på alle dem, der forhindrer dig i at nå de mål, du har sat dig for din organisation, hjælper bare ikke noget. I værste fald har du selv gjort for lidt alt for længe, og konsekvensen kan blive at din organisation langsomt lukker, enten fordi du ikke har nogle brugere, eller fordi du ikke kan finde flere frivillige.  
 
Kig dig selv i øjnene
Der kan være mange årsager til, at der ikke kommer flere brugere eller frivillige. Det kan være, du rent faktisk har løst den opgave, du var sat i verden for at løse, og der derfor ikke længere er brug for det, du laver. Det kan være fordi, det du beder de frivillige om, ikke fanger deres interesse, eller ikke passer ind i deres travle skema. Eller det kan være fordi, du bliver ved med at gøre det, der engang virkede, men som bare ikke virker længere fordi samfundet har udviklet sig, mens din organisation har stået stille.
 
Derfor er det vigtige at kigge indad, og se på om din egen organisation er med til at fastholde et ’plejer’, og undersøge hvad du kan gøre for at skabe den ændring, der er nødvendig, for at din organisation når målet.
 
Myter og fakta i din organisation
Et godt sted at starte er at reflektere over, hvad du egentlig ved om din organisation. Rekrutterer den mange af de helt ’rigtige’ frivillige, fordi I har lavet en målrettet indsats for at fange netop deres interesse, eller er det bare tilfældigt de kommer til jer? Er I gode til at finde brugere til organisationens tilbud, fordi I har lavet en strategi for, hvordan I skal fortælle at I er der, eller er det (også) et tilfælde?
 
Der er mange spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde ud af, hvad du egentlig ved om din organisation, og hvor du skal starte, hvis du skal ændre noget og fortsat lykkes med det, din organisation er sat i verden for at nå. Dine svar vil ligge på en skala, der går fra antagelser til viden og fra dygtighed til tilfældigheder afhængigt af, hvad du har undersøgt, har konkret viden om og har arbejdet specifikt med at opnå.
 
Nedenfor har vi en række spørgsmål som en start til at kigge indad. Sæt dine svar på skalaen, afhængigt af hvad du har viden om, og hvorvidt dine mål lykkedes fordi du har gjort dit forarbejde godt, eller om det skyldes held og tilfældigheder. 
 
  • Har brugerne en klar ide om, hvad vores organisation er sat i verden for at opnå?
  • Får vores bruger det ud af vores aktiviteter, som vi udadtil siger, de får?
  • Kender vi grunden til, at potentielle brugere ikke bruger vores aktiviteter?
  • Ved vi, om det vi gør for at få brugere virker?
  • Har vores frivillige en klar ide om, hvad vores organisationer laver og dens mål?
  • Ved vi hvorfor de frivillige bliver frivillige hos os?
  • Ved vi hvorfor frivillige fortsætter med at være frivillige hos os?
  • Ved vi om det vi gør for at rekruttere virker?


Hvis du har kryds i den nederste venstre del, skal du arbejde på at rykke dem op i øverste højre del af figuren. Du kan gå fra antagelser til myter ved at evaluere dit arbejde og f.eks. spørge dine brugere og frivillige, hvad de syntes, om det du laver, og måden du gør det på. Hvis det gode arbejde samtidig skyldes tilfældigheder, skal du i gang med at ændre den måde, du gør tingene på f.eks. ved at lave en grundig målgruppeanalyse og en rekrutteringsstrategi.
 
At skabe ændringer i en organisation er ofte svært og meget ressourcekrævende. Det betyder nemlig, at du ændrer noget som engang var det rigtige at gøre, og med mindre ændringen kun omhandler dig selv og din måde at arbejde på, er chancen for, at andre i organisationen ikke er glade for ændringen ret stor. I næste nyhedsbrev ser vi på, hvordan du kan håndtere den modstand man kan møde mod forandring, så du kan hjælpe din organisation på rette kurs.

Marie B. Holdt
Chefkonsulent i Ingerfair
marie@ingerfair.dk 



På februars To Go Seminar får du redskaber til hvordan du kortlægger og planlæger for at arbejde med modstanden. 

Sammen med Malene Fregil er Marie aktuel med bogsinglen 'Kultur & Kommunikation - Sådan tager du ansvar for at udvikle din organisation', der udkommer i foråret 2015 på Forlaget Ingerfair. 
 
[1] Jeg arbejde i 10 år for en organisation i England, der arrangerer teselskaber for ensomme ældre. Organisationsændringen jeg stod for, ændrede aldersgennemsnittet på de frivillige fra 55 til 39, samtidig med at vi opnåede en fordobling af både frivillige og ældre gæster over 5 år. Organisationen, der fylder 50 år i år, vokser stadig både i antallet af ældre gæster, frivillige og lokale grupper. www.contact-the-elderly.org.uk

NGO LIFE '15:

Morgendagens
stærke organisation


3 nye pejlemærker for rekruttering af frivillige i en styrket organisation.

Konferencen stiller skarpt på pejlemærke, der placerer rekrutterings- indsatsen centralt i din organisation:
  • Organisatorisk opskalering - derfor flere frivillige
  • De rette frivillige til samskabelse og forankring
  • Rekruttering som løftestang for at sætte en politisk dagsorden
Læs om konferencen her.

TO GO SEMINARER


Sådan bearbejder du modstand mod forandring.

Har din organisation brug for forandring, er det muligt du allerede har mødt modstand og et 'det plejer vi at gøre på denne måde'. Derfor inviterer vi dig til februars To Go Seminar, hvor du får redskaber til, hvordan du skaber forandringer i din organisation. 

Aarhus:
24. februar

Kl 14.30 - 16.00
Frivilligcenter Aarhus, Grønnegade 80, 1. sal, 8000 Aarhus C

København:
26. februar

Kl. 8.30 - 10.00
Ingerfair, Masnedøgade 20, 2100 København Ø


Det er gratis at deltage i To Go Seminarerne men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede antal pladser. 

KURSER
I NGO ACADEMIET


Grundkursus i samskabelse
København: 17. marts
Aarhus: 22. april

Ledelse af frivillige
København: 25., 26. marts samt 28. april
Aarhus: 29., 30. april samt 2. juni

Selvkørende frivilliggrupper
København: 21. april

Rekruttering af unge til bestyrelsen
København: 23. april

Rekruttering af frivillige
Aarhus: 3. juni
København: 16. juni

Ny som leder af frivillige
København: 17. juni
 

Du kan se alle NGO Academy kurserne her.

NGO Baren er tilbage med FRIVILLIGDEBATTEN


Kom og hør Ældre Sagens frivilligchef Lars Linderholm og udviklingskonsulent Anders Sejerø fra Cph Volunteers, debattere om frivillige i kommunalt regi. 

Der er mulighed for at stille spørgsmål og efter debatten er der tid til netværk. 

Onsdag d. 11. marts kl. 16.00 - 17.30 i København (sted bliver offentliggjort i næste nyhedsbrev og på Facebook så snart vi har mere information). 

Det er gratis at komme med til NGO Baren, men tilmelding er nødvendig på grund af plads og fordi vi gerne vil give vores værter en ide om hvor mange de kan forvente kommer. 
 

JOB I SEKTOREN


Studentermedhjælper til fritidsguidning i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune 
Frist: 5. februar

Frivilligkoordinator til Hjerteforeningen i Nordjylland
Frist: 9. februar

Student til kommunikation hos Netværket af Ungdomsråd
Frist: 12. februar

Frivillighedsfacilitator i Lejre Kommune
Frist: 16. februar

Chef for erhvervsmarkedet i Kræftens Bekæmpelse
Frist: 27. februar
 
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Søger I nye medarbejdere?
Det kan være svært at finde den rette kandidat. Med over 1500 på vores mailingliste er chancerne for at finde den du søger stor, derfor deler vi gerne jobopslag i vores nyhedsbrev. Send info og et link til Marie Holdt.

Vi tager forbehold for ændringer på jobopslag og links, der kan have ændret sig siden vi har sat dem i nyhedsbrevet.

Månedens NGO Life profil






 

  Navn:
Lars Linderholm, 46 år
  Stilling: Afdelingschef, Frivilligafdelingen siden 2011
  Organisation: Ældre Sagen
 
Hvad har du lavet, før du kom til Ældre Sagen?
Jeg kom ind i NGO sektoren ved en tilfældighed. Men ens første job afspejler jo altid hvad man har lavet, og hvad man interesserer sig for. Jeg læste statskundskab og mit første job var, at en af mine gamle professorer havde brug for noget lavpraktisk hjælp på et projekt i Letland, hvor vi startede et NGO Center.
 
Så mere tilfældigt var det ikke - min profil var interessant, da jeg så startede i Ungdommens Røde Kors, som jeg var leder af i knapt to år i slutningen af 90erne. Ungdommens Røde Kors var på det tidspunkt i gang med en stor omstilling, fra at være en spejdertype organisation, til at være det den er i dag: Den største frivillige ungdomsorganisation på det sociale område.
 
Da jeg havde været der i knapt to år, ringede de fra Dansk Røde Kors og spurgte om jeg ikke ville være sekretariatsleder i deres nationale afdeling. Det synes jeg var et naturligt næste skridt, og så pludselig var jeg frivilligchef, som titlen var. Da havde jeg ansvaret for det frivillige sociale arbejde, og uddannelse af de frivillige. Efter 5 år syntes jeg der skulle ske noget nyt, og Røde Kors har heldigvis mange muligheder. Så jeg tog på delegatkursus, som man skal have for at komme ud i verden, og inden længe fik jeg et tilbud om at tage til Indien et par år.
 
Efter Indien sad jeg i fundraisingafdelingen i ca. tre år, og på det tidspunkt syntes min kone og jeg, at det kunne være sjovt at komme ud igen. Så vi kom til Ungarn i halvandet år, hvor jeg arbejdede med de lokale Røde Kors organisationers arbejde mod menneskehandel. Da jeg kom hjem fik jeg job i den internationale afdeling, med organisationsudvikling på tværs af alt det internationale arbejde. Vi samarbejder altid med de lokale Røde Kors afdelinger, og mit arbejde gik på at sikre, at vores arbejde også var med til at opbygge og styrke den lokale afdeling.
 
Da jeg havde siddet med det i et år, havde jeg været i Røde Kors i ca. 15 år, og tænkte at det var tid til at prøve noget andet. Så da jeg i slutningen af 2011 fik tilbuddet om, at komme til Ældre Sagen og blive frivilligchef tænkte jeg, ja - det vil jeg sku godt.
 
Ældre Sagen er en fantastisk organisation at være i. Det er Danmarks suverænt største medlems organisation, og den er virkelig optaget af, at gøre en forskel for svage ældre. Det er en fordel at have så klart et fokus, at hele organisationen arbejder sammen om det. Vi får 12-1300 nye frivillige om året, 12-1300 så de ca. 22 årsværk løber virkelig hurtigt for overhovedet at kunne følge med. Det er et udtryk for efterspørgslen for flere aktiviteter og en efterlevelse fra direktørens side om, at hvis det er det vi vil, så skal der følge ressourcer med.
 
Hvilket potentiale ser du i at involvere frivillige?
Vores formål er, at ældre skal have et godt ældreliv. De frivillige er særligt interessante i forhold til de svage ældre. Nogle af de ting man kan i det frivillige arbejde, eksempelvis i forhold til IT, modvirker at ældre bliver isolerede. Med den digitaliseringsdagsorden der er, er det en forudsætning for mange ældre, at de kan bruge deres NemID og læse kommunens post osv. for ikke at blive helt afkoblede. Så frivilligheden er en af måderne, hvor vi kan leve op til organisationens formål.
 
Har du lagt mærke til nogle tendenser eller udviklinger indenfor frivilligheden?
En af tendenserne foregår måske så langsomt, at man ikke opdager det. Noget som vi oplever i Ældre Sagen er, at rigtig mange af de frivillige er kompetente og kvikke. De har et langt arbejdsliv med masser af erfaring bag sig, så de stiller krav til os. I virkeligheden bliver vi en slags konsulenttjeneste. Det er der, den største forandring er sket hos os. Den professionalisering af organisationerne som under tiden kritiseres, den oplever jeg som en efterspørgsel blandt vores frivillige.
 
Hvis man kigger tilbage til 70erne, var frivillighed sådan noget hattedameri. Nu er potentialet slået igennem politisk - det er 'In', måske mere end det frivillige arbejde reelt kan bære.  Uanset hvor mange lovprisninger og skåltaler der er, er det den samme andel der er frivillige nu, som for 8 år siden.
 
Men selvom der er færre unge som bliver frivillige, skal man passe på med at konkludere, at unge er blevet mere egoistiske. Ungdommen er både super engageret i sig selv, men også i omverdenen. Det handler om, hvordan man kommer ind i organisationerne - du skal helst kende nogen der er frivillige selv. Dertil kommer, at man skal være et sted i livet hvor det giver mening at blive frivillig.
 
Hvad er så udfordringen?
Hvis vi vender tilbage til det med professionaliseringen, så synes jeg er det er afgørende, at vi fortsat er en folkelig frivillig organisation. Det skal ikke være medarbejdernes ambitioner, der afgør hvad man sætter i værk, eller hvordan man gør det. Men man skal bruge det frivillige engagement som drivkraften hver eneste dag - vores opgave er at omsætte den energi, og bruge det bedst muligt. Eksempelvis er det vigtigste for mine konsulenter på IT projektet, at understøtte de frivillige i, at gøre det der virker. Formålet er jo, at de ældre som kommer til vores arrangementer faktisk lærer noget. Det handler ikke om at de frivillige skal gøre det for dem - så det handler om at lære dem, hvordan man lærer fra sig. Vi skal give dem værktøjer til at reflektere over, hvordan de bidrager bedst muligt til andres ældreliv.
 
Det er kunsten. Professionaliseringen skal ikke gå ud over de frivillige. Den skal være på sekretariatet. Vi skal være dygtige, men vi skal ikke stille krav til, at de frivillige skal kunne matche os.
 
Hvad tænker du om samskabelse og samarbejdet med kommunerne?
Vi synes, de frivillige foreninger har en central rolle at spille i forhold til at organisere det frivillige arbejde. Vi har den nødvendige viden i forhold til rekruttering, uddannelse og pleje af frivillige. Så vi synes som forening, at vi har meget at byde på. Særligt i samarbejde med kommunerne mener vi, at det er vigtigt, at man har et sted at gå hen, hvis man eksempelvis ikke bliver behandlet ordentligt som frivillig. Eller hvis man er ude på et plejehjem eller andet, og oplever noget i driften, som man ikke synes er i orden. Hvor går man så hen? Man skal have en forening til at bakke en op. Mange politikere og embedsmænd er sådan set enige. Det handler bare om, at alle har forelsket sig i frivillighed - og så går man bare i gang, uden at se sig om efter nogle organisationer man kunne samarbejde med.

 

I næste måned kan du læse om udviklingskonsulent Anders Sejerøs vej til den nuværende post i Cph Volunteers. Desuden kan du møde både Anders og Lars i Frivilligdebatten d. 11. marts på Rub & Stub. Se mere i højre side af nyhedsbrevet. 
 

Det sker i frivilligsektoren



Herfra skal lyder et tillykke til Vibe Klarup Voetmann, der fortsætter som forkvinde for Frivilligrådet.

Vi syntes, at Vibe er en rigtig dygtig brobygger mellem det offentlige og civilsamfundet og glæder os til at se, hvad det 'nye' Frivilligråd udretter de næste tre år.

Du kan læse mere om det nye frivilligråd her

 

Cocktail party
på plejecenteret


Der var Shirley Temple og Cosmopolitan cocktails på menuen, da Kildevæld Sogns Plejecenter sammen med et hold frivillige afholdte det første cocktail party for beboerne. Musikken spillede, bartenderen havde travlt og der blev snakket musik og jazzbarer fra dengang i København og omegn.  

Det var resultatet af en ide fra England og et tæt sparringsforløb mellem Kildevælds leder, Margit, og vores konsulent Marie, og bare det første i rækken af nye aktiviteter med frivillige for beboerne. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt Marie.

Ny guide til EU-midler


European Volunteer Centre, CEV, had udarbejdet en ny guide til EU-finansierede ansøgninger til projekter der involverer frivillige. 

Ud over at forklare de vigtigste EU-finansieringskilder (Erasmus+ og Europe for citizens) hjælper guiden dig med: 
  • Registreringsprcessen og at blive anerkedt som en 'støtteberettiget partner' til et projekt. 
  • Hvordan du sammensætter  en passende gruppe (partnerskabsaftaler) med henblik på at udvikle en godkendt ansøgning.
  • Hvordan du matcher mål og målsætninger for at øge chancerne for succes.
  • Mekanismerne for projektets budget beregning.
  • Udvikle et projekt med en realistisk finansiering ift. de ønskede mål.
Du kan se guiden her
 


Tilmelding åben for gratis kurser om frivillighed


Du kan nu tilmelde dig forårets gratis kurser gennem Center for frivilligt socialt arbejde. Vi kan varmt anbefale kurserne om rekruttering af frivillige, brugen af sociale medier til rekruttering samt corporate volunteering.
Copyright © 2015 Ingerfair, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp