For et par uger siden dumpede der et brev ind på vores kontor, hvor vi fik beskeden om, at Ingerfair er en Gazelle virksomhed.
|
|
Det er ikke en pris, vi har jagtet i Ingerfair, men hold op, hvor er vi glade og stolte.
Prisen viser nemlig, at de mærkesager vi igennem de sidste år har haft, i arbejdet med frivilligheden, har været de rigtige.
Gazelleprisen er således afledt af vores fokus på arbejdsmiljø, generationsudfordringen og nye deltagelsesformer i samarbejde med frivillige organisationer og fonde.
For os forpligter Gazelleprisen os til fortsat at være dem, der bruger alt vores krudt på at skabe og dele ny viden, redskaber og metoder på frivillighedsområdet - til gavn for frivillige organisationers vigtige arbejde.
|
|
KAN EN ORGANISATION SKABE FRIVILLIGE, DER SELV REKRUTTERER NYE FRIVILLIGE?
|
|
|
Ofte er grunden til, at man er frivillig den, at man enten er blevet opfordret eller valgt til det. På den baggrund har vi, i Frivilligundersøgelsen 2021, sat os for at undersøge, hvad der skal til for, at flere frivillige aktivt vil gå ud og opfordre andre til at blive frivillige.
Af Emilie S. Grønning, Juniorkonsulent i Ingerfair
I Frivilligundersøgelsen 2021 har vi haft et særligt fokus på, hvad der er vigtigt ift. frivilliges tilbøjelighed til at anbefale andre at blive frivillige i deres organisation. Vi har her fundet en sammenhæng mellem de frivilliges generelle tilfredshed med at være frivillig og deres tilbøjelighed til at anbefale frivilligheden. Helt konkret kan vi se, at det er de frivillige, hvis tilfredshed ligger helt i top, der aktivt vil gå ud og promovere frivilligheden.
Så i virkeligheden ligger opgaven, bag at skabe frivillige ambassadører i at blive klogere på de frivilliges tilfredshed og på, hvordan man kan styrke den. I Frivilligundersøgelsen 2021 har vi derfor stillet skarpt på, hvilke specifikke faktorer, der kan være med til at skabe en høj tilfredshed blandt frivillige og hvilke faktorer, der trækker tilfredsheden ned.
Læs hele artiklen
|
|
TO GO-SEMINAR 29/11 I KBH (OG ONLINE) OG 30/11 I AARHUS KL. 8.15-11.30
|
|
|
VI SØGER ORGANISATIONER TIL NYT PROJEKT
– ONBOARDING AF NYUDDANNEDE
Så har vi et nyt projekt i støbeskeen!
Vi ved, at mange nyansatte i mindre NGO’er ofte er nyuddannede, og de møder ind på arbejde med et gå-på-mod og ønske om at bevise, hvad de kan, men samtidig kan denne målgruppe også være svær at onboarde i organisationen. Dels fordi de nyuddannede både skal lære om arbejdsopgaverne og ‘lære’ at gå på arbejde men også fordi, det i mindre NGO’er kan være svært at finde den rette balance i tid brugt på oplæring af nye medarbejdere.
Vi er allerede i fuld gang med at interviewe gruppen af nyuddannede førstegangsansatte for at høre om deres behov.
Vi søger nu 3-5 NGO’er (højst 20 ansatte), der har gode erfaringer med onboarding af nyuddannede førstegangsansatte i NGO’er. Det kan være mange eller få. Vi er nysgerrige på at høre, hvad der har været virkningsfuldt for en god opstartsproces. Derudover er vi interesserede, i hvilke behov I kan have, når det kommer til onboarding af nyuddannede.
Målet med projektet er at skabe et overblik over og redskaber til, hvordan en god onboarding til en mindre NGO kan gøres.
Hvis dette er noget, din organisation har interesse i, så kontakt Frederik C. Boll; frederik@ingerfair.dk.
|
|
|
Stå stærkt som frivillighedskonsulent i en større organisation!
Tilmeld dig uddannelsen som løber over 6 undervisningsdage i foråret og sommeren 2023. Her vil du bl.a. få redskaber til at navigere i rollen som frivillighedskonsulent, hvor du både skal være facilitator og frivillighedsekspert.
Læs mere og tilmeld dig.
5 PLADSER TILBAGE.
|
|
|
|
|