Copy
FSFI Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører Nyhedsbrev

FSFI Nyhedsbrev # 9 - 2018


Udsendt 14. november 2018
 

Kære <<Full Name>>

2019 nærmer sig med pludselig hast. Det samme gælder både kontingentopkrævning og en masse arrangementer, der er under planlægning.
I næste nyhedsbrev vil du kunne læse endnu mere om en række medlemsmøder med informationer og plads til at stille spørgsmål om persondataforordningen. Indtil videre finder du datoerne nedenfor, så du kan sætte kryds i din kalender, mens vi får detaljerne helt på plads.

Endnu et par tilbud om sminkekurser i foråret, annonceres også inden længe. Forhåbentlig kan vi også meget snart præsentere en række nye datoer for vedligeholdelseskurser. Og så er der jo generalforsamlingen og Nordic First Aid i foråret at se frem til.

Hold øje med nyhedsbreve, hjemmesiden og FSFI’s facebookside.


 
VIGTIG VIDEN OM KONTINGENTOPKRÆVNING FOR 2019
Årsskifte betyder også kontingentopkrævning i FSFI. Kontingentet for 2019 er uændret kroner 1875,- inklusive moms.  
Af hensyn til vores administrative arbejde og samarbejdet med DFR’s sekretariat er det nødvendigt, at kontingentet-fornyelsen er på plads inden årsskiftet.

Vi vil bede dig være opmærksom på følgende inden mandag den 26. november:
  • Mandag den 26. november trykker vi på faktureringsknappen for kontingent2019. Det vil sige, at det er den dag, fakturaen laves. Så log venligst ind på din brugerprofil hos FSFI. Tjek at dine betalingsindstillinger for kontingentet er, som du ønsker dem.
  • FSFI foretrækker i den grad, at betalingerne sker ved tilmelding til vores automatiske betalingsordning; det gør registreringsarbejdet og bogføringen meget lettere og vi slipper for at sende rykkere.
  • Og er du en af de efterhånden mange, der har registreret et betalingskort til fast betaling, skal du lige tjekke om det også er tilmeldt ydelsen ”kontingent”. Det vil fremgå tydeligt af din profil, om ydelserne "bevis" og "kontingent" er tilmeldt eller ej. Husk altid at trykke på gem , når du redigerer!


     
  • Lad venligst vær med at betale kontingent FØR, du har modtaget en mail med en faktura fra os; selv om ønsket om rettidighed er prisværdigt, skaber det en masse rod for bogholderiet med betalinger, der ikke er faktureret for endnu.
  • Ønsker du at udtræde af FSFI ved årsskiftet, så giv os rigtig gerne besked med det samme. Så slipper du helt for en faktura, og vi slipper efterfølgende for at skulle annullere den igen.
  • Har du registreret at din arbejdsplads’ EAN-nummer betaler for kontingentet, kører det stort set af sig selv. Skal arbejdspladsen ikke længere betale, så registrer det venligst, inden vi sender fakturaer ud – omfakturering tager tid.
  • Er du tilmeldt med en alternativ betaler: firma, kollegas firma, arbejdsplads (uden EAN) etc, modtager både din mailadresse og den alternative mailadresse, du har noteret, en kontingentopkrævningsmail. Dette sker fordi medlemskabet i sidste ende er dit, uanset om du har bedt os yde den service at stile fakturaen til en anden.
 
 


 
  • Deadline for rettidig betaling er mandag den 3. december.
    Er du tilmeldt abonnementsordningen er det også den dag, du vil kunne se, at pengene er hævet på dit kort.
 
FYRAFTENSMØDER MED INFORMATIONER OG SPØRGETIME OM GDPR

Vi er ved at lægge de sidste fingre på en plan for en række fyraftensmøder, der har til formål at informere FSFI’s medlemmer om persondataforordningen.
Hvordan griber du som selvstændig instruktør eller samarbejdspartner med andre din registrering af kunder og kursister an?
Rådgiver, Thorleif Gotved, der har indgående kendskab til området vil også svare på spørgsmål. Desuden vil du ved hvert arrangement kunne møde en repræsentant for FSFI’s bestyrelse eller sekretariat. Møderne afholdes på følgende datoer om aftenen:

København:     torsdag den 10. januar
Odense:            mandag den 21. januar
Vestsjælland:   mandag den 28.  januar
Aalborg:            onsdag den 6. februar
Aarhus:             torsdag den 7. februar  
 
Når vi har de sidste detaljer på plads, annonceres steder og tilmeldingsprocedure. Først på hjemmesiden og Facebook; senere i endnu et nyhedsbrev.
 

OBS:
Har du endnu ikke bemærket det, er det for instruktøren nu muligt at søge via sin egen adgang til DFR’s bevissystem at søge på cpr-numre blandt kursisterne. Dette erstatter den tidligere mulighed via funktionen VALIDER. Læs nyheden her
 
NORDIC FIRST AID 2019 - SIDSTE FRIST FOR BILLIG ADGANG
Den 21. NOVEMBER er den sidste dag, hvor du i FSFI’s webshop kan købe en adgang med særlig rabat til den store fællesnordiske kongres Nordic First Aid. Kongressen, der varer to dage og byder på en række oplæg, workshops, udstillere og ikke mindst muligheder for at møde andre instruktører, foregår i København. Nordic First Aid 2019 finder sted den 1. og 2. marts. Læs mere om  tilmelding til Nordic First Aid her.

Køb din billet til 600 kroner plus moms i webshoppen SENEST den 21.11.
Herefter kan du udelukkende købe billet gennem Nordic First Aid’s egen side, hvor billetten fra december måned er væsentlig dyrere.
 
                   
 
BESTYRELSESMØDER
FSFI’s bestyrelse og sekretariatet mødes den 21. november. Efterfølgende møde er et internat i januar.
Har du spørgsmål til bestyrelsen, vil det være en god idé at sende din henvendelse til sekretariatet inden denne dag.
Referater fra bestyrelsesmøder finder du her.
 
Mange hilsner
FSFI’s bestyrelse og sekretariat

 
Copyright © 2018 FSFI - Foreningen af selvstændige førstehjælpsinstruktører, All rights reserved.