Copy

Kære Nyhedsbrevslæsere

Så er foråret for alvor på vej. Jeg elsker dette tidspunkt på året, hvor dagen er tiltaget med mere end 5 timer, og hvor planterne for alvor gør sig klar til at springe ud. Og hvad går jeg så og laver udover at gå ture med hundene og tage ud at spille?

De seneste dage har jeg været i gang med et par sange på tysk - ja I læste rigtigt. Jeg har været en uge i Tyskland, hvor 8 danske komponister blev sat sammen med 4 tyske tekstforfattere, for at se om der kunne komme noget frisk ny musik ud af et sådant møde. Jeg var lidt skeptisk på forhånd, men den skepsis blev gjort til skamme. Samarbejdet blev på alle måder mere givende, end jeg havde turde forvente.

Faktisk gjorde jeg en sang færdig i nat, som er noget af det mest catchy og iørefaldende jeg har været med til at lave - det er ren sommerferie stemning i et krydsfelt mellem Mungo Jerrys 'In The Summertime', Jasom Mraz 'I'm Yours' etc. - . Og jeg synes ligefrem, at de tyske ord lyder skide godt. De er skrevet af Tobias Reitz, som pt er en af Tysklands absolut bedste og mest efterspurgte tekstforfattere. Tænk sig, hvis jeg pludselig har en sang roterende rundt i Tyskland, Østrig, Schweitz og Belgien?? Den har potentialet. Den hedder 'Alles Fûr Immer'. Who knows, perhaps, maybe!!!
 

Men ellers er jeg mest på kontoret pt. Får lagt de sidste koncerter i efteråret på plads, og er også i gang med 2018. Jeg bruger en del energi lige nu på at hjælpe de kommende koncerter på vej. 6 m/k band i Haderslev VUC 5/4, trio koncerterne i Bjerringbro Kirke 6/4, Egebjerg/Hansted Forsamlingshus 7/4 og de store 8 m/k maraton/fødselsdags koncerter i Ishø¸j Kultursal 22/4, Esbjerg 27/4 og Nykøbing F. 29/4.

Når jeg selv er økonomisk ansvarlig (Bjerringbro, Esbjerg og Nykøbing F.) er det selvfølgelig meget 'spændende', om publikum har lyst til at være med. Derfor må I hjertens gerne sprede det glade budskab og opfordre andre til at søge de her koncert oplevelser. Jeg véd jo, at når man førstén gang har været der, så er der stor risiko for at blive afhængig. Turplanen bliver løbende opdateret på www.kristianlilholt.dk - ligesom det er en god ide at like min facebook musikside https:// www.facebook.com/kristianlilholt/
 
Der bliver også 4 gange KUR UDEN ORD - BADET I LYD på Silkeborg Bad i 2017. De
førstkommende i april er forlængst udsolgt, så har I lyst til at prøve at ligge i hvilestolene og lade jer forkæle af lødig, livespillet K.Lilholt instrumental musik i selskab med en drikkevarebuffet ad libitum, så skynd jer at klikke ind på Silkeborg Bads hjemmeside og få fat i en plads til enten 10. eller 11. september. http://www.silkeborgbad.dk/det-sker.html

Tak til alle jer, der har investeret i den fine '2016 Bog'. Jeg håber i nyder den. Det er altid en
satsning at lave en så dyr og eksklusiv udgivelse - i disse 'musikken skal være (næsten) gratis' tider - med noget så old fashion som 2 CD'er inkluderet. Men satsningen er gået hjem, hvilket
glæder mig rigtig meget. Jeg bliver ved med at synes, at musikken fortjener at være en skattet,
kærkommen og eksklusiv vare, fordi den som få andre ting i denne verden kan bibringe os nogle nødvendige stjernestunder i et fortravlet liv. I bestiller stadig '2016' ved at sende en mail til mig - kristianlilholt@gmail.com

Kære nyhedsbrevslæsere. Jeg er glad for at I findes og bakker op om min musik, når jeg nu ikke
har en organistion i ryggen, der kan bimle og bamle på mine vegne. I gør det muligt, at jeg kan gå mine egne skæve veje, og lave musikalske udgivelser og oplevelser som er anderledes og usædvanlige. I den forbindelse kan jeg nævne, at det slet ikke er usandsynligt, at jeg sidst på året
2018 kan præsentere det fuldendte LAND, hvor de resterende 4 måneder + et par afstikkere til
'Byens Rum' og 'Det Evige Blå' vil gøre konceptet komplet. Det lysner mht at rejse den nødvendige kapital.
Nok er jeg blevet 60, men jeg skal hilse og sige, at ideerne og kreativiteten aldrig har haft det
bedre. Det kan så nemt gå godt.

Vi ses ude til de forskellige koncerter.

Kan I have det godt, til vi høres ved igen. - Kristian
 
Copyright © 2017 Mikjaer Hosting ApS, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp