Copy

Ilisimatusarfik newsshaping the Arctic


Velkommen til endnu en udgave af vores nyhedsbrev Ilisimatusarfik news - shaping the Arctic.

I dette nyhedsbrev kan du bla. læse om studiestart, live-chat på sermitsiaq.ag, vores kommende International Day - ligesom du kan læse interviews med en fransk gæstestuderende og med een af vores forskere.

På vores website kan du læse hele min immatrikulationstale for vores mange nye studerende.

Rigtig god læselyst.



Med venlig hilsen,
Tine Pars, rektor
Festdag på Ilisimatusarfik - studiestart 2016 (fotograf Ilisimatusarfik)


Studiestart 2016

 

Idag torsdag d. 01. september er en festdag på Ilisimatusarfik - vi har nemlig studiestart for alle vores nye og eksisterende studerende.

I år har vi et flot optag på vores forskellige uddannelser - se f.eks. infogram herunder.

I næste nummer af vores nyhedsbrev (01/10) bringer vi meget mere fra vores studiestart 2016 - men på vores Facebook-side uploader vi i løbet af dagen en masse stemningsbilleder.

I infogram herunder kan du se data for optagede studerende fordelt pÃ¥ vores uddannelser - tryk pÃ¥ infogram for at fÃ¥ info.
Live-chat med vores rektor på sermitsiaq.ag


Live-chat med vores rektor

 

Mandag d. 05. september kan du live-chatte med Ilisimatusarfiks rektor Tine Pars.

Fra kl. 14.00 - 16.00 sidder Tine nemlig i den varme stol på Sermitsiaq.AGs redaktion og besvarer spørgsmål på www.sermitsiaq.ag

Chatten er åben for alle, der har adgang til www.sermitsiaq.ag.
International Day og nye gæstestuderende pÃ¥ Ilisimatusarfik


Ilisimatusarfik og verden

 

 

International Day - for alle


Som studerende pÃ¥ Ilisimatusarfik har man gode muligheder for at studere i udlandet eller tage pÃ¥ praktikophold i udlandet som en del af sine studier.

For at hjælpe vores studerende pÃ¥ vej, sÃ¥ arrangerer Ilisimatusarfik igen i Ã¥r en international dag, hvor man kan fÃ¥ en masse information om at studere i udlandet eller tage pÃ¥ praktikophold i udlandet.
 
Vores internationale dag er d. 14. september 2016 fra kl. 12.00 - 16.30 .. så sæt kryds i kalenderen.
 
Læs hele programmet på vores website.

Alle er mere end velkommen til at komme forbi - også selvom man ikke er studerende på Ilisimatusarfik.

 

Nye gæstestuderende


Gæstestuderende er altid velkommen til at studere på Ilisimatusarfik .. og de sidste par år har vi fået flere og flere gæstestuderende igennem vores forskellige samarbejdspartnere og internationale netværk.

Herunder er et infogram for vores gæstestuderende for år 2016 indtil videre (tryk på infogram for at få mere info).
Se også 'Tal & Statistik' på vores website - feks. om driftsforbrug, optagede studerende samt antal dimittender igennem en årrække.



Nordisk tolkeunderviserseminar


Afdeling for Oversættelse og Tolkning vært for nordiske tolkeundervisere og forskere på to dages seminar.

Den 20. og 21. august var afdeling for Oversættelse og Tolkning ved Ilisimatusarfik vært for det 6. nordiske tolkeunderviserseminar.  

Der deltog 17 nordiske undervisere, forskere mv. fra Högskolan i Oslo og Akershus, Stockholms Universitet, Kammarskollegiet i Sverige, Tampere Adult Education Center, og Ilisimatusarfik.

De faglige præsentationer omhandlede kvalitetssikring af tolkeuddannelser, uddannelse af eksterne bedømmere samt censorer og uddannelse af tolkebrugere.

Nogle lande som f.eks. Norge og Sverige har betydelige erfaringer med autorisationsordninger og certificeringsordninger for tolke og oversættere i den offentlige sektor.
Gæstestuderende pÃ¥ Ilisimatusarfik - Claire Fihue fra Université de Rouen i Normandiet (fotograf Ulrik Bang)


Interview med Claire - fransk gæstestuderende

 

Hvor er pingvinerne?


Da franske Claire Fihue voksede op, hørte hun ofte om Grønland. Men det var et romantisk - og ikke helt rigtigt – billede, hun fik af den store ø i nord. Hun drømte om isfjelde, sæler, isbjørne, igloer - og pingviner!

"Jeg vidste intet om det moderne Grønland eller om byen Nuuk, før jeg kom hertil for at studere et semester pÃ¥ Ilisimatusarfik", fortæller hun.

Claire Fihue studerer humaniora pÃ¥ Université de Rouen i Normandiet og under sit semesterophold pÃ¥ Ilisimatusarfik følger hun et forløb i samfundsfag med kurser i blandt andet internationale relationer i Arktis og bæredygtig udvikling.

"Jeg valgte at studere et semester i et andet land for at opleve en anden kultur og møde nye mennesker. Jeg tror pÃ¥, at rejser er nødvendige for at blive en ”open-minded” verdensborger. Desuden mener jeg, at det at have levet som en fremmed i et andet land hjælper pÃ¥ forstÃ¥elsen for eksempelvis flygtninge og immigranter i ens eget land", forklarer Claire.

Hun er begejstret for sit fem mÃ¥neder lange ophold i Grønland og har især bemærket den rolige levevis og tilliden mellem mennesker. 

"For eksempel havde jeg pÃ¥ et tidspunkt glemt min mobiltelefon pÃ¥ universitetet og var sikker pÃ¥, at nogen efterfølgende havde stjÃ¥let den - det ville helt sikkert være tilfældet i Frankrig. Men tværtimod havde en medstuderende indleveret den fundne telefon i receptionen", fortæller hun.

Claire er i Grønland via EU-ordningen Erasmus, der er et udvekslingsprogram for studerende, og hun har blandt andet noteret sig en stor forskel pÃ¥ selve studieformen i de to lande. Hvor man i Frankrig oftest er mÃ¥ske hundrede studerende i et auditorium, hvor man lytter til en professor, sÃ¥ er man i Grønland kun fÃ¥ studerende og fÃ¥r til gengæld mulighed for at snakke og bidrage meget til undervisningen.

"Jeg vil opfordre alle studerende til at rejse ud - for eksempel via udvekslingsprogrammer, sÃ¥ man kan se andre lande og møde andre kulturer uden at sætte sin uddannelse pÃ¥ pause. Personligt har jeg ogsÃ¥ lært at sætte pris pÃ¥ de smÃ¥ glæder - som fx at spille brætspil med vennerne eller at gÃ¥ i svømmehallen - det er stjernestunder for mig".

- Tekst: Pia C. Bang / Apropos
Interview med Anders Øgaard (fotograf Ulrik Bang)


Interview med Anders Øgaard


Fjernundervisning - mere end en nødløsning


Eleverne møder op på skolen, tænder for kamera og smartboard i klasseværelset og siger godmorgen til deres lærer, der befinder sig måske flere hundrede kilometer væk i et andet klasselokale. Læreren gennemgår dagens pensum, deler dokumenter elektronisk og holder via skærmen øje med, at eleverne følger med, laver opgaverne og stiller spørgsmål. Der er hele tiden visuel kontakt mellem lærer og elever, og læreren kan overvåge, om der opstår konflikter. Fuldstændig klassisk, lærerstyret tavleundervisning, blot med fysisk afstand.

Det er sådan, fjernundervisning gennem efterhånden en del år er blevet afprøvet og brugt i Kommuneqarfik Sermersooq. Fjernundervisning opfattes som en nødløsning og en erstatning, der kan være alternativet til at lukke små skoler i fx bygder, hvor der ikke findes uddannede lærere. Sådan har det eksempelvis været brugt i Kapisillit, omkring 75 km fra Nuuk, hvor de få elever er blevet undervist af lærere, der fysisk befinder sig på en af Nuuks byskoler.

Anders Øgaard er underviser på læreruddannelsen, der hører under Institut for Læring på Ilisimatusarfik. Han har fulgt projektet i Kapisillit i forbindelse med sin ph.d.-afhandling om fjernundervisning og tøver ikke med at kalde det en succes i forhold til at sikre kvalitetsundervisning af børnene i bygden.

"Det fungerer godt, teknologien er godt afprøvet, der er god internetforbindelse og alternativet ville være, at disse børn enten skulle sendes hjemmefra meget tidligt eller blive undervist af deres forældre derhjemme", siger han.

Øgaard anerkender altså i høj grad fjernundervisning som en metode til at sikre de grønlandske elever i mange bygder undervisning fra uddannede lærere. Men han er også optaget af at se metoden fjernundervisning som meget andet og mere end en nødløsning.

"Jeg synes, det er interessant at se fjernundervisning som et pædagogisk potentiale. Den måde at arbejde på kan give anledning til helt nye måder at tænke pædagogik og didaktik på, som kan være langt mere progressiv".

Han forsvarede i januar 2016 sin ph.d.- afhandling, hvor han har fokuseret på fjernundervisning som en mulighed for nytænkning. Eksempelvis har han fulgt et fjernundervisningsprojekt i Danmark, hvor elever på tværs af tre skoler skulle lave et fælles projekt i deres engelskundervisning. Eleverne blev inddelt i grupper på tværs af skolerne, og hver gruppe fik til opgave at oprette en fiktiv forening. Med møder på telefon og Skype, dokumentdeling på fælles drev og så videre lavede eleverne beskrivelser af foreningernes aktiviteter m.m.

"Der var en høj grad af skriftligt arbejde i undervisningen, hvilket gav lærerne et godt indtryk af elevernes faglige niveau, og det var god træning for eleverne. Til gengæld gav det dem også en større frihed til hver især i højere grad end ellers at vælge tidspunkt på døgnet at arbejde på. Eleverne fik større frihed og også større ansvar", forklarer Anders Øgaard.

Han forsøgte selv at gennemføre et lignende projekt i mindre målestok i Sydgrønland i samarbejde med lokale lærere på tre bygdeskoler. Dette projekt blev imidlertid vanskeliggjort af især en meget dårlig internetforbindelse:

"Det er afgørende med en tilstrækkelig god internetforbindelse. Og det er ikke nok, at der er internet på skolen, der bør også være en ordning med en gratis eller billig forbindelse til elevernes hjem. På den måde kan man eksempelvis også fortsætte med undervisningen, selv om man må lukke skolen på grund af snestorm. Men mange steder er det så dyrt i dag med internetforbindelse i bygder og yderdistrikter, at det er et reelt økonomisk problem for forældrene, hvis børnene skal se youtube-videoer osv i forbindelse med undervisningen. Så gratis eller billigt internet for alle skoleelever vil klart give nogle fantastiske udviklingsmuligheder på det pædagogiske område og er nødvendigt for at få fjernundervisningen til at fungere", argumenterer Øgaard og slutter:

"Der er for mig ingen tvivl om, at fjernundervisning giver rigtig god mening i Grønland, hvor det er svært at skaffe uddannede lærere til alle skoler. Men brugt på den rette pædagogiske måde, så giver det efter min bedste overbevisning også gode muligheder for i højere grad end den traditionelle undervisningsform at leve op til folkeskolens intentioner om at arbejde for, at eleverne bliver mere selvstændigt tænkende og kritisk stillingtagende, fordi formen giver mere ansvar til eleverne for at medvirke aktivt".

- Tekst: Pia C. Bang / Apropos
Ilisimatusarfik fejrer Hans Egedes ankomst til Grønland med bogudgivelse


Hans Egedes ankomst til Grønland


I år 2021 vil det være 300 år siden, at Hans Egede ankom til Grønland.

Den anledning markerer Ilisimatusarfik ved at udgive en bog om Hans Egede.

Bogen kommer til at bestå af artikler og essays om Hans Egede - dengang og idag.

Bogen vil blive redigeret af institutleder, ph.d. Gitte Tróndheim; afdelingsleder for teologi, dr.theol. Aage Rydstrøm-Poulsen samt professor, dr.theol. Bent Flemming Nielsen.
Seneste publikationer fra forskere på Ilisimatusarfik


Publikationer


Steven Arnfjord (2016): "Sociale forhold og socialpolitik i Grønland" (kapitel 6) i "Socialpolitik", Hans Reitzel Forlag

Anne Merrild Hansen & Sanne Vammen Larsen (2016): "Miljøvurdering af offshore kulbrinte aktiviteter: En benchmarkingundersøgelse af krav til VVM for efterforskningsaktiviteter i Grønland, Norge, Canada, Danmark og Alaska", videnskabelig rapport fra Det Danske Center for Miljøvurdering og Forskningscentret for Arktisk Olie og Gas 

Wendel-Hansen, Jens Lei: "The power of the popular referendum - the case of Greenland" i History & Policy, 20. juli 2016

Wendel-Hansen, Jens Lei: "Apropos vildledning i kvælstofsagen: hvorfor anklages ministre ikke for lovbrud?" i Ræson, 18. juli 2016
Hjælpen er nær, hvis du mangler faglig ekspertise


Find forsker


Står du og mangler faglig ekspertise - til f.eks. en artikel eller lignende?

Så er hjælpen heldigvis meget tæt på.

PÃ¥ vores website har vi et voksende fagligt emnekatalog, hvor du kan finde en forsker indenfor mange forskellige fagomrÃ¥der.

Emnekataloget og siden bliver løbende opdateret - så kig endelig forbi med jævne mellemrum.
Kommende offentlige arrangementer pÃ¥ Ilisimatusarfik (fotograf Ilisimatusarfik)


Offentlige arrangementer


Vi har løbende forskellige arrangementer pÃ¥ Ilisimatusarfik - og der er noget for enhver smag.

I den kommende tid har vi feks. disse arrangementer:
Husk, du kan altid holde dig opdateret pÃ¥ vores kommende og allerede afholdte arrangementer via vores website.
Oversigt over Ilisimatusarfiks medieomtale i juli og august måned


I medierne


I de seneste måneders tid er Ilisimatusarfik omtalt i medierne forskellige steder:
Som altid kan du se en opdateret og samlet oversigt over vores medieomtale pÃ¥ vores website.
Nyt om navne og samarbejde på Ilisimatusarfik


Nyt om navne og samarbejde


Adjungering


Den 05. juli 2016 vedtog Akademisk RÃ¥d at adjungere Ida Willig som professor ved Afdeling for Journalistik.

Aktuelt er Ida Willig professor MSO ved Roskilde Universitet.

 


Samarbejdsaftale underskrevet


Ilisimatusarfik har underskrevet en samarbejdsaftale med Syddansk Universitet omkring HD 2. del uddannelsen - som vi derfor nu udbyder.

Du kan læse mere information om HD 2. del uddannelsen på vores website.



Besøg af den sydkoreanske ambassadør


Tirsdag d. 28. juni besøgte den sydkoreanske ambassadør igen Ilisimatusarfik.

Under besøget holdte ambassadøren møde omkring samarbejdsmuligheder med rektor Tine Pars.

Efter mødet besøgte ambassadøren vores Korea Corner - og snakkede med vores fuldtidsstuderende fra Sydkorea.

 

Ny bestyrelse


Ilisimatusarfiks betyrelsesmedlemmer er nu blevet udpeget og er følgende:
  • Professor Minik Rosing (Københavns Universitet)
  • Prodekan Anne Marie Pahuus (Aarhus Universitet)
  • Professor og dekan Malan Marnersdóttir (Færøernes Universitet)
  • Professor Ross Virginia (Dartmouth University - New Hampshire, USA)
  • Cand. phil. Karo Thomsen Fleischer (Perorsaanermik Ilinniarfik / SPS Ilulissat)
  • Salgschef Malik Hegelund Olsen (Royal Greenland A/S)
  • Lektor Flemming Nielsen, valgt blandt forskere og undervisere pÃ¥ bachelor-, kandidat-, master- og ph.d.- uddannelserne
  • Professionsfaglærer Mariia Simonsen, valgt blandt forskere og undervisere pÃ¥ uddannelserne til professionsrettet bachelor og diplomuddannelserne
  • Studerende Jakob Søren Thorin, valgt blandt studerende pÃ¥ bachelor- og kandidatuddannelserne og ph.d.-studerende
  • Studerende Aqqaluk Lynge Egede, valgt blandt studerende pÃ¥ uddannelserne til professionsrettet bachelor
  • Bibliotekar Bolethe Olsen, valgt blandt det teknisk-administrative personale
Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland

Postboks 1061 | 3900 Nuuk | www.uni.gl | mail@uni.gl | Telefon +299 38 56 00
Kontakt os meget gerne pÃ¥ redaktionen ..
Facebook
Twitter
Instagram
YouTube
LinkedIn