På efterårssamlingen diskuterer Inatsisartut et forslag om opførelsen af 100 boliger til hjemløse, og de fleste partier støtter op om initiativet.
Forslaget passer perfekt ind i et grønlandsk forankret tværuniversitært forskningsprojekt: ”Social Dynamics of Homelessness”, hvor vi arbejder på at forbedre virkeligheden for hjemløse.
Men, hvor går grænsen mellem forskning og politik?
"Blandt de hjemløse er der personer, der hver aften søger et sted at sove. Vi lever i et arktisk klima så folk kan ikke sove udendørs. Det er nødvendigt, at der sørges for en varm soveplads. I Nuuk er der et opholdssted, hvor folk kan overnatte, men det er ikke et hjem."
I de sidste 3 måneder her der været et stærkt mediefokus på hjemløshed. På NUNAMED 2016 blev der også sat fokus på problemstillingen.
Udfordringen består bl.a. i, hvordan beslutningstagere får indsigt i problemstillingen. Beslutningstagere efterspørger ofte viden, der kan måles på den ene eller anden facon - f.eks. hvor mange er hjemløse er der? Der citeres hyppigt fra Grønlands Statistik og en rapport om hjemløshed fra 2013. Seneste optælling er 700 hjemløse på landsbasis.
Men at tælle antallet af hjemløse er en næsten umulig opgave.
Vi ved fra et komparativt studie med Alaska, Canada og Grønland (under udgivelse), at det er vanskeligt at blive enige om, hvad hjemløshed overhovedet er. Studiet konkluderer bl.a., at det er for mangelfuldt og unuanceret blot at forstå hjemløshed ved optælling.
Så, når forskere analyserer og blander sig i den aktuelle politiske debat - så får vi et styrket og mere kvalificeret diskussionsgrundlag - og det er her vores politikere så bedre kan træffe de rigtige beslutninger.
Øget analyse af hjemløshed vil vise, at det ikke kun drejer sig om antallet. Der er personer bag tallene - alle med deres egne historier og fremtider.
Andre steder i Arktis har man med succes arbejdet med et Housing First princip (det betyder: først bolig, og dernæst fokus på integration og behandling).
Forskningsmæssigt er det i Grønland fornuftigt at bygge 100 boliger - og det skal ske nu. Men i den forbindelse kan beslutningstagerne også bruge viden fra forskningen: byg derfor skævt. Tilknyt forskning og evaluer løbende. Det giver os alle muligheder for at lære nye sider af det grønlandske velfærdssamfund at kende, mens vi bygger det.
Det er forskning med social retfærdighed som tema. Det er politisk, men ikke partipolitisk. I stedet kan vi kalde det videnskab med åbne kort.
Miljøvurdering af kulbrinte-aktiviteter i Grønland
I denne artikel står der mange gange ”VVM” - det er en forkortelse for ”Vurdering af Virkning på Miljøet”.
Anne Merrild Hansen og Sanne Vammen Larsen har undersøgt, hvordan kulbrinte-efterforskning væk fra kysten påvirker miljøet i Grønland (en undersøgelse af VVM lovgivningen).
Undersøgelsen viser, at Grønland er godt reguleret på området, og at lovgivningen følger internationale anbefalinger.
Der er dog væsentlige forskelle mellem Grønland, Danmark, Norge, Canada og Alaska - og undersøgelsen peger derfor på en række punkter, hvor politikerne kan overveje at opdatere lovgivningen i Grønland - disse punkter er:
Om miljøvurderingen skal styrkes i forbindelse med udpegning af licensområder, og hvilke trin i projektets forløb der herefter vil kræve VVM
Om borgerinddragelsen skal styrkes, når man miljøvurderer udpegning af licensområder
Om sociale vurderinger skal være en del af miljøvurderingerne - eller om de stadig skal vurderes særskilt
Om det skal fremhæves, hvordan man fokuserer på borgerinddragelse i forskellige faser i VVM
Om myndigheder i højere grad skal være ansvarlige for borgerinddragelse - evt. med økonomisk bidrag fra operatørerne
Om regulering af støtte til offentlighedens deltagelse skal forbedres i forbindelse med VVM
Om der skal stilles krav om en redegørelse for, hvordan offentligheden har påvirket beslutninger og beslutningsprocesser
Om der skal udarbejdes en mere klar klagevejledning i forhold til VVM
Om der skal stilles krav om brug af alternativer, samt hvornår og hvordan der skal laves vurdering af miljøpåvirkningers væsentlighed
Om myndigheder skal kunne stille flere krav om dataformat, så data lettere kan samles i fælles databaser og evt. offentliggøres
Resultaterne af undersøgelsen blev diskuteret under en workshop i Nuuk i marts 2016. Under workshoppen blev der også identificeret nogle punkter, som de grønlandske aktører finder særligt relevante.
Hvis du gerne vil læse mere om undersøgelsen - så kan du både læse selve rapporten, og læse mere i rapportens bilag eet og to (på dansk).
Sanne Vammen Larsen er tilknyttet Dansk Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet
Interview: Rosannguaq Rossen
Grønland i tøjet
Traditionelle inuit-symboler som ulu’er, skindbroderier og perlekraver boomer som motiver i moderne tøjdesign. Bibi Chemnitz, Isaksen Design, Nuuk Couture er nogle af de brands, som de senere år har været med til at sætte Grønland på modens verdenskort, og de bruger i stor grad velkendte mønstre og såkaldte etno-symboler i deres design. Flere gange har kendte designere ladet sig inspirere kraftigt af eksempelvis kvindernes nationaldragt til at lave højhælede støvler, kjoler m.m.
Design og mode bruges i stigende grad i brandingen af Grønland på internationale messer, udstillinger osv, som en del af et samlet billede af den nutidige grønlandske identitet. Men i Grønland modtages de ikke altid med begejstring. Der opstår jævnligt debatter om, hvorvidt nytænkningen er et udtryk for innovativ og modig udvikling eller om det er mangel på respekt for det traditionelle håndværk.
Netop reaktionerne blandt befolkningen på denne form for branding er det, der optager Rosannguaq Rossen. Hun er adjunkt og ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik og forsker netop i ”Nation branding i Grønland set gennem mode”.
"Når der sker større omvæltninger i samfundet og selvopfattelsen i befolkningen udvikler sig hurtigt, så har vi tilsyneladende et behov for at finde symbolerne frem på vores traditionelle værdier og fælles historie. Vi så også op gennem slutningen af 1970’erne og 80’erne, at brugen af etno-symbolerne fik et opsving – ved overgangen til hjemmestyre havde vi brug for at vise, hvad der er med til at give os identitet som et selvstændigt folk", forklarer hun og fortsætter:
"Nu præges samfundet af en stigende globalisering, og verden kommer tættere på. Det skaber måske et større behov for igen at definere, hvad der knytter os sammen som grønlændere".
Rosannguaq Rossen skrev i sin tid speciale om ”Politisk- og samfundssatire som talerør i Grønland”, hvor hun også var særligt optaget af reaktionerne i befolkningen, når den traditionelle identitetsopfattelse provokeres af nye vinkler.
"Det er lidt det samme, der sker, hvad enten en satiriker prikker til folks selvopfattelse eller en moderne designer ”tillader sig” at ændre på de mønstre, vi kender", siger forskeren.
Hendes arbejde hidtil har allerede givet hende mulighed for at deltage i en række offentlige debatter om fx branding gennem mode, brug af etnosymboler som ulu’er og lignende. Det er en del af arbejdet som ph.d.-studerende, hun sætter stor pris på:
"Det er lidt det samme, der sker, hvad enten en satiriker prikker til folks selvopfattelse eller en moderne designer ”tillader sig” at ændre på de mønstre, vi kender, siger forskeren. Det kan til tider være lidt ensomt at være den eneste forsker inden for mode her, men så er det godt, at jeg kommer ud og har den dialog med de interesserede borgere, og jeg er også glad for feltarbejdet, hvor jeg fx på modemesser i København og Berlin studerer, hvordan nation branding fungerer i den virkelige verden".
- Tekst Pia C. Bang / Apropos samt fotograf Ulrik Bang
Interview: studerende på Island
"Da jeg valgte lærerstudiet, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at det var en uddannelse med et internationalt aspekt. Jeg er overvældet over, hvor meget det giver at samarbejde med kolleger fra andre lande, lære om deres læringskultur, udfordringer og løsninger".
Sådan siger den ene af de lærerstuderende, Nivi Møller-Sørensen. Hun og Lisa-Marie Hammeken deltog i forløbet SPICA, der er et nordisk samarbejde mellem læreruddannelserne.
"Årets tema var tolerance og dialog, og vi skulle på tværs af nationaliteter finde løsninger og metoder til at undervise elever i natur og bæredygtighed. Det var meget inspirerende, og vi besøgte blandt andet en børnehave, en folkeskole og et gymnasium", fortæller Lisa-Marie Hammeken.
- Tekst Pia C. Bang / Apropos
En del af Ilisimatusarfiks strategi for 2015-2020 er bla. at fremme internationaliseringen for vores studerende - du kan læse hele strategien på vores website.
Was.Is.Always workshop - i samarbejde med Deakin University i Australien
Workshoppen foregår på engelsk - derfor er information herunder på engelsk
Was.Is.Always: South to North will comprise a series of community led workshops in Norway, Greenland and Denmark bringing together researchers, students, industry, and other organisations involved or interested in Indigenous design. The primary aim of the workshops is to progress discussion towards the realisation of an International Indigenous Design Charter, outlining the appropriate use of Indigenous knowledge in commercial communication design practice.
Having published the Australian Indigenous Design Charter: Communication Design (2016), Deakin University will work with local universities and stakeholders to facilitate discussion around establishing a broader international Indigenous design charter. The workshops will provide an opportunity for Indigenous participants of each participating nation to showcase their designs, learn and share knowledge of culture and design practice, and build long term academic, professional and social networks.
The Australian Indigenous Design Charter: Communication Design is supported by Indigenous Architecture and Design Victoria (IADV) and the Design Institute of Australia (DIA). Was.Is. Always, South to North: On route to an International Indigenous Design Charter has been endorsed by ico-D, the International Council of Design.
Sincere thanks goes to the Australian Department of Foreign Affairs and Trade’s Cultural Diplomacy Grant Program for supporting this initiative
