Velkommen
– vi er Stronger Together!
|
|
Dette er det første nyhedsbrev fra projekt Stronger Together.
Her finder du information omkring vores undervisningsmateriale og digitale værktøjer, som du kan bruge i din klasseundervisning i forebyggelsen af radikalisering og i opbyggelsen af et stærk klassesammenhold. Projektet er støttet af den Europæiske Unions uddannelsesprogram: Erasmus+ og salmer ekspertisen fra 6 partnerorganisationer på tværs af EU.
Projektet har udviklet et undervisningsmateriale, som består af fem moduler og kan kombineres med et digitalt brætspil, der faciliterer en dialog omkring emnerne: moralitet, selvkontrol, inklusion & diversitet, kritisk tænkning og konfliktforebyggelse & -løsning.
Vi inviterer dig til at blive en del af Stronger Together fællesskabet!
Tjek vores hjemmeside og vores facebookside for de seneste nyheder og download undervisningsmaterialet og det digitale brætspil gratis!
Hjemmeside: https://strongertogetherproject.eu/
Facebookside : https://www.facebook.com/strongertogether2020/
|
|
3 dage med udveksling, oplevelser og sjov!
|
|
|
Stronger Togethers træningsseminar for lærere og pædagoger i Skopje.
I januar 2020 samledes 22 lærere fra projektpartnerlandene til et træningsseminar for at udforske Stronger Together’s undervisningsmaterialer. De testede og udvekslede ideer i forhold til undervisningsaktiviteterne i de fem moduler og de afprøvede det digitale brætspil på tablets.
Vores nordmakedoniske partner Eco-Logic formåede at skabe en dynamisk og indbydende atmosfære, hvori lærere og pædagoger fik indsigt i nye tilgange til undervisning i antiradikalisering på Mellemtrins-niveau (4.-6. klasse).
|
|
Se og hør, hvad Srjdan fra SSP Team Vejle fortæller om træningsseminaret:
|
|
|
Stronger Togethers undervisningsmateriale
|
|
|
|
Undervisningsmaterialet for Stronger Together består af 5 moduler, der er målrettet lærere, som underviser elever i alderen 10-12 år. Undervisningsmaterialer indleder en dialog om fem væsentlige temaer: moralitet, selvkontrol, inklusion & diversitet, kritisk tænkning, konfliktforebyggelse & konfliktløsning med formålet at udvikle kompetencer, der gør os "stærkere sammen" og i sidste ende hjælpe med at forhindre radikalisering.
Modulerne kombinerer teori med praksis. De indeholder introduktion og aktiviteter relateret til de pågældende temaer. Læreren kan tilpasse sin undervisning og vælge aktiviteter, der passer til elevernes alder. Hvert modul understøttes af de specifikke øvelser i det digitale spil.
Undervisningsmaterialet er tilgængeligt på syv sprog: engelsk, fransk, makedonsk, tysk, svensk, italiensk og dansk.
Efter træningsseminaret i Skopje er materialet nu klar til at blive testet i klasseværelset.
Du er også meget velkommen til at teste materialet!
Få adgang til beta-versionen her: https://strongertogetherproject.eu/curriculum/
|
|
Stronger Togethers digitale brætspil
|
|
|
Stronger Togethers digitale brætspil er et app-baseret spil, der er målrettet elever i alderen 10-12 år, deres lærere og deres forældre med formålet at skabe en dialog om temaerne: moral, selvkontrol, inklusion & diversitet, kritisk tænkning og at vi er stærkere sammen.
Spillet går ud på at redde sine venner fra at blive radikaliseret ved at tage gode valg i livet og hjælpe andre med at gøre det samme. Hvert tema indeholder et antal scenarier, spillerne skal i hold tage en beslutning om, hvad de finder bedst at gøre. Således er spillet baseret på samarbejde og dialog mellem holdspillerne.
Projekt Stronger Together foreslår, at spillet spilles i klasen i kombination med Stronger Togethers undervisningsmateriale. Parallelt hermed opfordrer vi forældre til at spille spillet med deres børn for at skabe en større opmærksomhed om vigtigheden af temaerne og fortsætte dialogen derhjemme.
Download spillet "Stronger Together" (beta version) på din tablet eller smartphone og spil!
https://strongertogetherproject.eu/game/
|
|
|
Europa-Kommissionens støtte til produktionen af denne publikation udgør ikke en godkendelse af indholdet, som kun afspejler forfatternes egne synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for den brug, der måtte blive gjort af de deri indeholdte oplysninger.
|
|
|
|
|