Copy
Nyhedsbrev

Uddannelseshistorie. 

Nyhedsbrev fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie.
November 2015.

 Nyhedsbrevet bringer nyt om arrangementer, udgivelser og andet, som omhandler uddannelseshistorie.
Oplysninger om kommende arrangementer og udgivelser, som ønskes omtalt i Nyhedsbrevet, samt tilmelding til Nyhedsbrevet sendes til nyhedsbrev@uddannelseshistorie.dk
 Send nyhedsbrevet videre til andre interesserede!

____________________________________________________________________________________

CFP: Årbog for Uddannelseshistorie 2016

Der indbydes til artikler til Årbog for Uddannelseshistorie 2016 udgivet af Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie.

I 2016 fejrer selskabet udgivelsen af årbog nummer 50. Redaktionen inviterer i den anledning til historiografiske artikler og refleksioner over ”state of the art” inden for uddannelseshistorie. Hvor kommer vi fra, og hvor bevæger feltet sig hen? Såvel mere personlige essays som historiografiske analyser af den lokalhistoriske, nationale, nordiske og internationale udvikling på feltet er yderst velkomne. Også artikler, der udforsker ”hvide pletter” inden for uddannelseshistorien, er velkomne.

Forslag til artikler inkl. et halv sides abstract bedes sent til redaktionen senest 15. januar 2016. Der kan forventes tilbagesvar senest 15. februar.

Endelig deadline for indlevering af de valgte artikler er 1. juli 2016. Årbogen udkommer i december 2016.

Alle artikler bedømmes i peer review. Uddannelseshistorie er anerkendt i BFI med ét point.

Redaktionen kan kontaktes ved: førsteamanuensis, ph.d. Jesper Eckhardt Larsen, Universitet i Agder ( jesper.e.larsen@uia.no), og seniorforsker, ph.d. Christian Larsen, Rigsarkivet. ( cla@sa.dk). Skriv gerne til os tidligere, hvis du forbereder et abstract.
 


Uddannelseshistorisk speciale: Karoline Baden Staffensen: Religionsfrihedens indførelse i Danmark.
Der var mange faktorer, som bidrog til at komplicere realiseringen af religionsfriheden i forhold til dissenterne inden for skolevæsenet.
Først og fremmest betød de mange forskellige opfattelser af religionsfrihedsbegrebet og af vægtningen af religionsfrihedsparagrafferne overfor Junigrundlovens § 3, at lovgivningsarbejdet blev besværet. Selvom der i 1850 blev taget initiativ til en ambitiøs trosfrihedslov, betød meningsforskellene, at man kun kunne nå til enighed om at vedtage en lovgivning, som afklarede de mest presserende dele af problematikken. De love, som blev gennemført i de første årtier efter Grundloven, efterlod derfor flere spørgsmål uafklarede og åbne for forskellige tolkninger. Dette bevirkede på forvaltningsniveauet, at ensartede sager kunne føre til forskellige afgørelser, og at forvaltningen generelt blev præget af inkonsekvens. Den endelige konsekvens af disse uklarheder var, at dele af den danske befolkning oplevede, at der var uoverensstemmelse imellem grundlovsparagrafferne og den øvrige lovgivning, og at de derfor ikke opnåede fuld religionsfrihed med Grundloven af 1849.
Hvis man sammenligner resultaterne af denne undersøgelse med de forklaringer, som er blevet givet i den hidtidige forskning, så kan det billede, som fremstilles der, bekræftes lang hen ad vejen. Grundlovens dobbelthed og den manglende eller uklare lovgivning udgør en væsentlig del af forklaringen. Det, som dette speciale kan bidrage med, er at give en mere detaljeret beskrivelse af situationen ved at spore kilderne til den uklare lovgivning tilbage til rigsdagsmedlemmernes forskellige og modsatrettede holdninger og forståelser af religionsfrihedsbegrebet.

Spørgsmålet om, hvorvidt religionsfriheden reelt blev indført i Danmark i både teori og praksis inden for de første tre årtier efter Grundloven, afhænger i sidste ende af ens opfattelse af religionsfriheden. Det handler ikke bare om de forskellige forventninger til, hvilke konkrete konsekvenser religionsfriheden skulle medføre, men også om den grundlæggende forståelse af selve religionsfrihedsbegrebet. Dette begreb blev forstået anderledes i midten af 1800-tallet end i dag, men der fandtes også flere vidt forskellige opfattelser af begrebet på dette tidspunkt. De forskellige forståelser resulterede i, at der i nogle dele af befolkningen kom til at eksistere en opfattelse af, at religionsfriheden ikke blev realiseret fuldstændigt trods af grundlovsfæstningen, samtidig med at andre opfattede realiseringen som fuldført.
Som nævnt i indledningen er der endnu i dag folk, der mener, at religionsfriheden i Danmark ikke er fuldstændig. Hverken ordningen af Folkekirkens eller dissenternes forhold er endnu blevet gennemført ved 73 lov, men begge løfteparagraffer optræder endnu i den nu gældende Grundlov fra 1953. 197
Dette speciale giver et billede af den lange proces fra Grundlovens vedtagelse, til at religionsfriheden reelt var ført ud i praksis, og dissenternes forhold begyndte at være afklarede. På et mere overordnet plan kan undersøgelsens resultater måske være med til at nuancere opfattelsen af i hvilken grad Grundloven ændrede samfundet ved sin indførelse i 1849.
Specialet kan læses på Uddannelseshistorie.dk
 
 


Årsskrift for Sønderjysk Skolemuseum 2015 er udkommet

Sønderjysk Skolemuseum har istandsat den gamle skole fra 1856 i Over Lerte. Der var indvielsesfest 22.9.2015. Istandsættelsen er muliggjort af en donation på kr. 4.700.000.- fra A. P. Møller Fonden.
Årsskriftet  indeholder bl.a. Kim Furdal: Moralske fortællinger; Hans Peter Caspersen: Rang, flid og klø; Erik Nørr: Nationalpolitik og skolebyggeri.

Indtast skoleprotokoller hos Danish Family Search / Københavns Stadsarkiv
Københavns Stadsarkiv og Danish Family Search har indgået et samarbejde om indtastning af københavnske skoleprotokoller fra 63 forskellige skoler i perioden 1753-1937. På den måde vil vores fælles kulturarv blive lettere tilgængelig for flere.
Skoleprotokoller indeholder oplysninger om elever i de københavnske skoler fra 1753 og frem.
Skoleprotokollerne er blevet digitaliseret og Københavns Stadsarkiv har lånt en digital kopi til slægtsforsknings-sitet Danish Family Search. Her kan frivillige nu indtaste oplysningerne i protokollerne, så indholdet bliver søgbart og let og læse – Også for alle os, der synes de gamle krøllede bogstaver kan være lidt svære at gennemskue.
Stadsarkivets samling af skoleprotokoller går tilbage til 1753. Samlingen rummer materiale fra både nuværende og nedlagte skoler. 

Jonstrupsamlingen
Oplev 200-års uddannelseshistorie ved et besøg i Jonstrupsamlingen, der giver et spændende indblik i læreruddannelsens historie i Danmark 1790 – 1990, og hvordan det var at læse til lærer på det gamle Jonstrup Statsseminarium i den nuværende Furesø Kommune. Det gamle Jonstrup var en videreførelse af Blaagaard Seminarium fra 1791 – det første lærerseminarium i den danske del af det dansk-norske monarki.  
I samlingen belyses bl.a. emner som dagligliv og traditioner på forskellige tidspunkter i dansk læreruddannelses og i Jonstrup Statsseminariums historie.   
Der er også mulighed for at grave dybere i historien i arkivet over dimittendårgange og forstandere og i biblioteket over tidligere tiders lærebøger.


Årsböcker i svensk undervisningshistoria
Digitaliserade versioner av Årsböcker i svensk undervisningshistoria har registrerats och lagts in i det system TAM-Arkiv använder för hantering av digitala dokument: Alfresco. De digitala versionerna är tillgängliga för läsning och nedladdning. Kvaliteten på dessa inskanningar kan variera. Originalböckerna finns bevarade i FSUH:s arkiv hos TAM-Arkiv och kan beställas fram vid besök hos TAM-Arkiv.
 
Nyhedsbrevet bringer nyt om arrangementer, udgivelser og andet, som omhandler uddannelseshistorie.
Oplysninger om kommende arrangementer og udgivelser, som ønskes omtalt i Nyhedsbrevet, samt tilmelding til Nyhedsbrevet sendes til
nyhedsbrev@uddannelseshistorie.dk
Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie har til formål at udbrede kendskabet til skolens og uddannelsernes historie.
www.uddannelseshistorie.dk