Copy
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. 

December 2013.

 Nyhedsbrevet bringer nyt om arrangementer, udgivelser og andet, som omhandler uddannelseshistorie.
Oplysninger om kommende arrangementer og udgivelser, som ønskes omtalt i Nyhedsbrevet, samt tilmelding til Nyhedsbrevet sendes til nyhedsbrev@uddannelseshistorie.dk
 Send nyhedsbrevet videre til andre interesserede!

____________________________________________________________________________________
 

 CALL FOR PAPERS:

ARRANGEMENTER:

NYE BØGER:


NYT OM UDDANNELSESHISTORIE:

  • Brochuren om skolehistoriske forskere
  • Sønderjysk Skolemuseum har udsendt sit Årsskrift for 2013, som ud over beretning om skolemuseets virke indeholder tre artikler: Fra tysk til dansk skole i Aabenraa 1913-1920; Erindringer fra Barsmark Skole i 1950’erne; Skolen Ved Stadion i Haderslev – en stor specialskoles historie.
  • Uddannelseshistorisk speciale: ”Ledelse og økonomistyring i centraladministrationen. En historisk analyse af fænomenet New Public Management med særligt fokus på kontraktstyring i Ministeriet for Børn og Undervisning” Se resumé i nyhedsbrevet

 __________________________________________________________________________________

CALL FOR PAPERS:

6. Nordiske Uddannelseshistoriske Konference (DPU, København)
Methods – Messages – Manifestations. Traditions and challenges in the history of education and childhood
The 6th Nordic Conference on the History of Education
The Department of Education, Aarhus University, Campus Emdrup, Copenhagen, 29 – 31 October 2014

Programme and call for papers
When schools and educational politics are on the agenda, so is inevitably, the history of education! An abundance of histories on childhood and institutions, on learning and discipline, and on schooling and school systems is present – directly or indirectly – when politicians, school leaders and teachers’ unions explain their positions, or even when schools and other educational institutions brand themselves.
Histories of education are also present on a more personal level. Because educational experiences form an important part of most childhoods, narratives of schools and other institutions, of teachers and learning environments, often play an essential role when individuals tell stories of their childhood or share memories of school years, which shaped their lives. Thus, histories of education and of childhood cannot be separated – neither from each other nor from the agendas of modern educational politics. 
The year 2014 marks the bicentenary of the Danish School Act of 1814. As part of the commemorative celebrations, histories of education will be brought to the fore in a variety of settings. The commemoration is therefore an opportune occasion to reflect upon and discuss the ways in which the history of education is used in political and public contexts, as well as in more private and personal settings.    
The 6th Nordic Conference on the History of Education (6NCHE) will explore the connections between past and present opinions on education and between histories of childhood and histories of schools and other educational institutions. The third day of the conference, 31st October, will be open to the public and research projects from the Scandinavian countries will be presented, the language will be a mix of English and the Scandinavian languages.

Keynotes: Professor Jane Humphries, University of Oxford, UK.: History from underneath: Girls growing up in the British industrial revolution
Professor Florian Waldow, Humboldt University Berlin: Using history or not? Legitimating educational agendas


For January, 15, 2014 we invite proposals for papers in accordance with the suggested session themes, however papers which relate to the overarching theme but do not clearly fit into any specific session are also welcome. We would like to see as many sessions as possible with scholars from different Nordic countries and from different universities.
 


ARRANGEMENTER:

Histories of Education Summer School 2014
Histories of Education Summer School Conference for Postgraduate Students. Umeå University, Sweden, 12-15 June 2014
In the summer of 2014, the 5th conference in a series that started in Ghent in 2010 will be meeting in Umeå, Sweden. This conference invites applications from postgraduate students in the history of education with an interest in the histories of educational spaces and discourses and new ways of working with images, artefacts and archives. Leading international historians of education will give lectures and offer advice concerning the research process, including publication strategies.
There will be opportunities for students to discuss their dissertation projects with fellow doctoral candidates and receive comments from prominent scholars in the field. Ian Grosvenor, Catherine Burke, Frank Simon, Angelo van Gorp, Kate Rousmaniere and Daniel Lindmark will be attending the conference in Umeå.
The conference language is English. Participation in the conference is free of charge. Accommodation and meals will be provided, but delegates will have to cover the cost for their travel to Umeå. The number of participants is limited to 30 students. 
Application forms can be retrieved from the EERA website: http://www.eera-ecer.de/season-schools/histories-of-education-summer-school-2014/. Closing date for applications is 31 December 2013. Successful applicants will be notified in February 2014.


WORKSHOP OM BILDNINGSBEGREPPET (UMEÅ)
Historia med utbildningsvetenskaplig inriktning vid Umeå universitet bjuder in till en work-shop om bildningsbegreppets aktualitet i rådande utbildningspolitiska klimat, 12–13 mars 2014. Verksamma forskare inom humaniora – i synnerhet doktorander – bjuds in att diskutera sin forskning i relation till bildningsbegreppet. Inbjudna forskare är Lars Lövlie, professor emeritus i pedagogisk filosofi, Universitetet i Oslo och Anders Burman, docent i idéhistoria, Södertörns högskola. Intresseanmälan och en preliminär rubrik skickas senast 15 december 2013, till Synne Myreböe (synne.myreboe@historia.umu.se), abstracts senast 15 januari 2014


 

 

NYE BØGER OM UDDANNELSESHISTORIE:

Da skolen tog form. 1780-1850. Dansk Skolehistorie, bind 2. Af Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne 
Da skolen tog form. 1780-1850 handler om en periode, hvor skolen kom til at fylde mere i de fleste børns liv. Allerede fra 1780'erne blev der igangsat skoleforsøg på nogle af landets største godser, og med anordningerne af 1814 blev undervisningspligten lagt i fastere rammer i det store og sammensatte rige. Fremover skulle børn gå regelmæssigt i skole fra de fyldte 7 år, og indtil de blev konfirmerede. Hvordan skolegangen foregik, afhang imidlertid af, hvor børnene voksede op, og om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Der blev også opført flere og bedre byggede skolehuse i byerne og ude på landet. En særlig læreruddannelse opstod på de nye lærerseminarer, og en mere selvbevidst lærerstand voksede frem. Men selvom lovgivning og et skærpet tilsyn gav større ensartethed, var mangfoldigheden fortsat stor. Det var således nødvendigt med fem forskellige skoleanordninger for at dække riget. Lovens rammer blev udfyldt lokalt, og reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var skoler.  
Anmeldt i Weekendavisen af Ulrik Langen.

Anmeldt af Bodil Christensen


Da skolen tog form blev præsenteret ved Bogmesse 2013. Christine Antorini. Ning de Coninck-Smith. Bertel Haarder. (foto Majken Astrup)

Keld Grinder-Hansen: Den gode, den onde og den engagerede. 1000 år med den danske lærer. 

Bogens hovedperson er læreren. En skikkelse der er kendt af alle, elsket og hadet af rigtig mange, udøver af et af verdens ældste erhverv og ansvarlig for millioner og atter millioner af elevers dannelse og uddannelse. 
Det er første gang, at den danske lærers farverige historie igennem 1000 år fremstilles. I hvert kapitel tages der udgangspunkt i en bestemt lærerrolle med hver deres særlige indfaldsvinkel til lærergerningen, Vi møder middelalderens hårdtslående skolemestre og hørere, de forhutlede degne på landet, de første seminarieuddannede lærere i 1800-tallet, folkelæreren som træder i karakter som lokal standsperson i landbosamfundet, faglæreren som boltrer sig i skolernes faglokaler, i folkeskole som gymnasium, forsøgslæreren, der eksperimenterer med såvel undervisningens form og indhold, lønarbejderlæreren, der i kølvandet på ungdomsoprøret gør op med lærergerningen som et kald og nutidens professionelle lærer, der udfordres på mange fronter, senest af den netop vedtagne reform af folkeskolen. Et særligt kapitel er viet til den erindrede lærer, hende eller ham som vi alle går og husker for vores egen skoletid.
Den gode, den onde og den engagerede er spækket med lærerportrætter. Der er litterære som Ludvig Holbergs Per Degn, Hans Scherfigs lektor Blomme, men også virkelighedens typer som H. C. Andersens plageånd i latinskolen rektor Meisling og den progressive lærer og skoleleder Inger Merete Nordentoft, men også et galleri af i offentligheden mere ukendte lærerpersonligheder, som ikke er mindre væsentlige for bogens fortælling. Det er et broget billede der tegnes af den danske lærerstand fra det sublime til det latterlige, fra det respektindgydende til det rædselsvækkende, som lægger op til spørgsmålet, om de danske lærere historisk set har været samfundsudviklende eller samfundsbevarende. 
Bogens hovedvægt ligger på de seneste 10-år og rummer en dugfrisk analyse af forårets lærerlockout. Bogen stiller skarpt på lærerens prestigemæssige deroute fra 1970erne til i dag, skildrer årsagerne hertil og giver bud på, hvordan den moderne lærer kan vinde det tabte terræn tilbage og hvad fremtidens skole stiller af krav til lærerrollen. 
Keld Grinder-Hansen er historiker, der har arbejdet med uddannelseshistoriske spørgsmål i mere end 15 år. Han var museumschef for det nu nedlagte nationale museum for skole og uddannelse, Dansk skolemuseum, 1997-2008, og har efterfølgende bl.a. været skolechef i Dragør Kommune.

Rabat for medlemmer af Selskabet for Skole og Uddannelseshistorie
Medlemspris: 278,95
Normal pris:    329.95
Sådan gør du: Send en mail med dit navn og adresse til: salg@muusmann-forlag.dk
I emnefeltet skriver du: ”Selskabet for Skole og Uddannelseshistorie”. Bogen fremsendes portofrit, vedlagt faktura.


Anmeldt i Historie-Online af Birthe Korsbæk
Anmeldt i Folkeskolen af Jens Raahauge
 

NYT OM UDDANNELSESHISTORIE:

Brochuren om skolehistoriske forskere. Forskning i grundskolen i historisk perspektiv. Skole før,nu og i fremtiden. 
Formidling af skolens historie er en vigtig rød tråd i skolens 200 års jubilæum. I et samarbejde mellem Selskab for Skole- og Uddannelseshistorie og Sekretariatet for Skole i 200 år præsenteres med denne oversigt præsentere et udvalg af de forskere, der har udforsket og formidlet skolens mangfoldige historier. 


Sønderjysk Skolemuseum har udsendt sit Årsskrift for 2013, som ud over beretning om skolemuseets virke indeholder tre artikler:
  • Fra tysk til dansk skole i Aabenraa 1913-1920
  • Erindringer fra Barsmark Skole i 1950’erne
  • Skolen Ved Stadion i Haderslev – en stor specialskoles historie.



UDDANNELSESHISTORISK SPECIALE

Thomassen, Charles: Ledelse og økonomistyring i centraladministrationen. En historisk analyse af fænomenet New Public Management med særligt fokus på kontraktstyring i Ministeriet for Børn og Undervisning. Utrykt speciale, Københavns Universitet, 2012

Resume:
Siden 1980’erne har den offentlige sektor været præget af en række forandringer, der har introduceret markedsmekanismer og ledelsesteorier fra den private sektor til den offentlige administration. Dette fænomen har fået samlebetegnelsen New Public Mana-gement (NPM). Oversat til dansk: Ny offentlig ledelse.
Tilhængere af forandringerne hævder, at markedsmekanismer og ledelsesteorier fra den private sektor vil forbedre den offentlige sektors effektivitet, hvormed en række samfundsøkonomiske problemer og påståede dysfunktioner ved den offentlige sektors funktionsmåde, der er blevet italesat i den vestlige verden siden 1970’erne, vil blive løst. Kritikere hævder derimod, at NPM har bevirket et tælle- og kontrolregime med dertilhørende bureaukratisering, at der er kommet for stort fokus på kvantitet frem for kvalitet, hvilket forringer den offentlige sektors service, og at NPM er del af en nykonservativ bølge, hvis hensigt det er at nedbryde velfærdsstaten.
Frem for at forudsætte NPM som et bestemt ontologisk begreb, og dermed spørge fra dette begreb, træder jeg i min undersøgelse af fænomenet NPM et skridt tilbage og spørger til begrebet. Dermed bliver det muligt at undersøge de historiske processer, der ligger til grund for NPM-forandringerne af den offentlige sektor i Danmark. Endvidere undersøger jeg, hvorvidt forandringerne kan siges at have haft den tilsigtede effekt, hvis man ser på, hvordan de er blevet implementeret i Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen konkluderer, at kombinationen af forbedrede samfundsøkonomiske forhold og den teknologiske udvikling, hvor man gik fra at være et landbrugs- og industrisamfund til i højere grad at være et videns- og informationssamfund, udløste over-gangen fra en historisk periode til en anden. Under den ny periodes dagsorden blev NPM italesat som løsningen på tidens samfundsøkonomiske problemer og udfordringer. Disse inkluderede en større grad af professionsdifferentiering i samfundet, end det tidligere havde været tilfældet, samt større alsidighed og fleksibilitet i udbuddet af offentlige serviceydelser. Sagt med andre ord forårsagede overgangen fra et industrielt til et postindustrielt samfund behovet for et nyt styringsparadigme. Den økonomiske krise i 1970’erne var således blot den kritiske skillevej, der forårsagede, at den egentlige transformation af den offentlige sektor kunne begynde.
I Undervisningsministeriet blev det nye styringsparadigme bl.a. implementeret gennem kontraktstyring med henblik på at ”flytte andre via andre” i en bestemt retning. Hvis man betragter graden af målopfyldelse i ministeriets årsrapporter, er det stort set lykkedes. Dermed kunne man fristes til at konkludere, at kontraktstyring er et nyttigt og effektivt styringsinstrument, der virker efter hensigten. Ikke desto mindre er der en række problemer forbundet med denne konklusion. For det første er NPM blevet italesat ud fra ønsket om at bremse og styre væksten i de offentlige udgifter. Min undersøgelse viser, at Undervisningsministeriets kontraktstyringskoncept er uegnet i forhold til at understøtte den øverste ledelses strategiske styring og prioritering af ministeriets opgaver i forhold til ministeriets samlede, og stadig mere snævre, økonomiske ramme. For det andet har ministeriets mål- og resultatstyring i vid udstrækning været rettet mod interne aktiviteter og inputmål frem for samfundsmæssige output- og effektmål. Denne fokusering på indre processer har i et vist omfang bortledt opmærksomheden fra at udføre de i en samfundsmæssig henseende væsentlige opgaver på den bedst mulige måde, hvilket ellers må siges at være hensigten med NPM-forandringerne, herunder kontrakt-styring.
Nyhedsbrevet bringer nyt om arrangementer, udgivelser og andet, som omhandler uddannelseshistorie.
Oplysninger om kommende arrangementer og udgivelser, som ønskes omtalt i Nyhedsbrevet, samt tilmelding til Nyhedsbrevet sendes til
nyhedsbrev@uddannelseshistorie.dk
Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie har til formål at udbrede kendskabet til skolens og uddannelsernes historie.
www.uddannelseshistorie.dk