Copy
Nyhedsbrev nr. 15 fra Ebeltoft Glas,  April, 2017.
Ebeltoft Glas v/Tchai Munch, Nedergade 23, 8400 Ebeltoft                             mobil:  +45 2146 9009
Dovenskab?
 
Joh…måske…ingen nyhedsbreve siden jul, ingen Facebook opdateringer, nedsat åbningstider i galleriet - det kunne godt tyde på dovenskab.
 
Men, så alligevel…hvis man har set den fabelagtige udstilling på Glasmuseet af brødrene de la Torre, så vil man blive udfordret på meningen af dovenskab. Udstillingen er en del af DE SYV DØDSSYNDER – et samarbejde mellem syv midtjyske kunstmuseer og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.
Webster ordbogen definerer dovenskab ( på engelsk sloth) således:
 
          Definition of sloth
           plural sloths \with ths or thz\
          1a :  disinclination to action or labor :  indolence
          1b :  spiritual apathy and inactivity the deadly sin of sloth
 
Det må være deri, jeg har befundet mig de sidste par måneder - disinclination to action or labor.
Og det har været helt vidunderligt!  Bare lade tankerne flyde, trække stikket ud, lade batterierne op - nærmest som et fjumreår, bare lidt kortere.  Samtidig har jeg aldrig haft så travlt, i hvert fald på den indvendige side af hjerneskallen.

Jeg har brugt tiden til at gøre status og finde min kilde igen, brugt tiden til at skue fremad og føle efter, investeret i tiden til at få mere tid.  Al den dovenskab har givet mig så meget mere energi! Altså, har jeg dog ikke været ramt af spiritual apathy and inactivity i lammende grad.
  
På min rejse, i The Land of Sloth, faldt jeg over en stor kasse med dias - og mens tankerne vandrede videre, lod jeg hænderne scanne og kategorisere alle disse registreringer af øvelser udi glas.
Dem har jeg lagt op på min hjemmeside og her kommer I til at se flere årtiers (!!!) resultater af hårdt arbejde - der kommer mere efterhånden som jeg får scannet og bearbejdet billederne. Her er en smagsprøve - Down Memory Lane.
Gammel Kærlighed

Det har været som at genoplive en gammel kærlighed - både vemodigt og ømt.  Glasset har givet mig så meget og samtidig bliver jeg mindet om min første kærlighed - leret - næsten med skyld. For jeg får så meget lyst til ler igen. Begær, var det ikke også en synd?
At synde er så syndigt... det kildrer lidt i maven.  Så nu leger jeg med ler og genoplever alskens glæder.
Der er ingen produkter færdige endnu, i hvert fald ikke gode nok til at sende ud i verden.
Min tanke er at kombinerer glas og ler - ligesom at lade sine gamle kærester komme til den samme fest - bare SÅ meget kærlighed i samme rum!  Måske til efteråret vil der være noget at vise frem.

  
Foråret fejres
 
Men først er der jo foråret at fejre.  Det gør Ebeltoft Glas ved at lægge nogle friske æg - symbolet på livets begyndelse.  Min datter Eva har så passende været med i værkstedet  - æggene er fyldt med guld og fremtidsdrømme.

          
  
Lidt nye vaser til forårets spæde blomster er det også blevet til….

           

Ved at klikke på billederne, kommer du ind på min hjemmeside og kan se flere eksempler samt priser.

Galleriet vil være åbent i Påsken, kig ind!
 

Åbningstider i Påsken

 

Torsdag d.13 og Fredag d.14: 13:00 - 17:30
Lørdag d.15:                            10:00 - 14:00
Søndag d.16:                           træffes jeg i Nedergade 19 i værkstedet
Mandag d.17:                          13:00 - 17:30

Eller efter aftale på tlf.:             2146 9009

Der er gode chancer for at jeg kan komme med kort varsel.

Sommer i Nedergade 23.
Det er større indvendigt end udvendigt!

Foråret kommer med ny energi. 


Ny energi giver som regel godt humør - det finder du også i Nedergade 23.

Både kontanter samt kort modtages.
Tag venner og bekendte med!
Hold liv i de små butikker i Ebeltoft.

Forårshilsner fra Tchai
Ved at følge Galleriet på Facebook får man flere opdateringer løbende.
Tak for at komme helt til slutningen af nyhedsbrevet - måske vil det næste have lidt mere information om glasset og leret.
Send gerne dette nyhedsbrev videre til venner og bekendte, så kan de selv skrive sig op via hjemmesiden:  
www.ebeltoftglas.dk

Hvis du ønsker at læse tidligere nyhedsbreve, skal du bare klikke her.
Copyright © 2017 Ebeltoft Glas, All rights reserved.
unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp