Copy
Dansk Atletik Forbunds nyhedsbrev udkommer cirka én gang månedligt og sendes til forbundets motions- og atletikklubber samt andre interesserede. 


Nyt fra Dansk Atletik Forbund

Januar 2016

Nyt fra DAF-kontoret

Dansk Atletik Forbund ønsker alle et rigtig godt 2016. Læs eller genlæs eventuelt nytårshilsner fra mange af vores atleter her.

Månedens fotospørgsmål:
Hvilket stadion er fotograferet på billedet herover? Send dit svar med navn og postadresse til henriette@dansk-atletik.dk. Skriv 'DAF-fotokonkurrence' i emnefeltet og deltag i vores lodtrækningskonkurrence, hvor du kan vinde en lille præmie.

Dansk Atletik Forbunds 
kommentarer til WADA IC rapport

Dansk Atletik Forbund ønsker at tilkendegive en forargelse over det tillidssvigt, centrale medlemmer i IAAFs ledelse har udvist på baggrund af del 2 af rapport om doping i atletik fra WADA’s uafhængige undersøgelses-kommission. Læs her, hvorfor DAF ikke kan genkende sin egen sport, og om hvorfor DAF er bekymret for situationen.

GoRun er i fuld gang i foreløbig to byer: Ringsted og Fredericia

Efter en række testløb i efteråret er GoRun nu for alvor skudt i gang i foreløbig to byer. I Ringsted er Rimo og kommunen tovholdere, mens Fredericia Løbeklub står bag GoRun i Frederica.
GoRun er lige nu på vej til rigtig mange byer i hele Danmark. Kontakt endelig GoRun-projektleder, Kenneth Havndrup, hvis din klub ikke allerede er blevet kontaktet med henblik på at arrangere GoRun i jeres by - og følg med i alt om GoRun her - og se vores GoRun video her.

Til GoRun-premieren i Fredericia søndag 17. januar var DanmarkC TV forbi - se deres reportage fra vores nye gratisløb her.

Vær med til at give endnu flere børn en fantastisk oplevelse

Fortæl en lærer i din vennekreds, dit nabolag, i familien, på dine børns skoler eller hvor du møder en skolelærer, at tilmeldingen til Skole OL 2016 er åben - og at Skole OL er en både nem og sjov måde at give børn en olympisk oplevelse med masser af bevægelse, fællesskab og relevans til OL i Rio i august 2016. Videresend endelig denne mail-flyer med alle relevante informationer om Skole OL. Kontakt Skole OL-projektleder, Signe Hedemann Mikkelsen og Skole OL-udviklings-konsulent, Katrine Gribel Vorum om alt vedrørende Skole OL - og læs mere her.

Danmarks Officielle Løbskalender er i luften
- brug den!

Brug Danmarks Officielle Løbskalender til at markedsføre dit løb. Kalenderens certificeringssystem hjælper dels motionsløbere med at vælge et løb, der er velorganiseret og med styr på sikkerheden - dels hjælper den dig som arrangør med at blåstemple og markedsføre dit løb. Danmarks Offcielle Løbskalender indeholder nemlig landets allerbedste løb, idet løbscertificering er bygget op omkring en række kvalitets- og sikkerhedsmæssige kriterier fra Dansk Atletik Forbund og DGI. Læs mere her.

Se videoer om atleternes vej til OL i Rio

DIFs interne tv-produktionsteam, On-Sport, leverer videoer om stort set alle special-forbundenes atleter.
Se videoerne her og lær bl.a. Andreas Bube og Sara Slott bedre at kende. Senest har On-Sport i samarbejde med TV 2 Lorry produceret et miniportræt af Anna Holm Baumeister i programmet "Viljen til Sejr", hvilket kan ses her.

Videreuddannelse for børne- og ungdomstrænere

Sæt X i kalenderen lørdag 9. april, hvor DAF inviterer til videreuddannelse for børne- og ungdomstrænere. Uddannelsen afvikles på Syddansk Universitet i Odense i form af en konference, og programmet vil indeholde to spændende spor (en for børnetrænere og en for ungdomstrænere) med både teoretiske og praktiske oplæg. Læs mere her.

DAFs forenings-undersøgelse
2015

DAF offentliggjorde sin årlige forenings-undersøgelse umiddelbart inden jul. Hvis du ikke fik læst den, kan du gøre det nu. Et af målene i DAF strategiplan 2014-2016 er at foretage en årlig forenings-undersøgelse for herigennem at øge kendskabet til de aktuelle forhold hos vores foreninger. Samtidig tager vi pulsen på foreningernes tilfredshed med deres medlemskab og gør os klogere på i hvilke anliggender, forbundet har bedst relevans. Læs mere her.


Månedens
DAF-profil:
Karsten Munkvad

For at øge kendskabet til de personer og arbejdsopgaver, der er tilknyttet Dansk Atletik Forbund, bringer DAF Nyt hver måned et miniportræt af en medarbejder eller anden person fra forbundet. Læs om formand Karsten Munkvad, der er månedens DAF-profil, her.
Kontakt:
Dansk Atletik Forbund
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
tlf: 43262626
mail: DAF@Dansk-atletik.dk